HVILKEN PERSON, myndighed, organisation, forening er bedst til at lukke ned for pressens irriterende spørgsmål?

Det spørgsmål stillede Journalisten i maj 2015 og indstiftede samtidig en ny pris – Lukkethedsprisen. 

Nu nærmer tiden for kåringen sig. Men vi lukker først feltet mandag den 9. maj. 

Baggrunden for prisen er meget konkret.

TV 2 Fyns reporter Mette Kimose forelagde i maj 2015 et kritisk spørgsmål for transportminister Magnus Heunicke, som ministeren ifølge lokale medier i flere uger var veget uden om. Det lød:

Ifølge TV 2 Fyn har transportministeren i 19 dage undladt at svare på, hvorfor der skal bygges en togstation i Langeskov til IC3-tog, som IC3-togene alligevel ikke skal stoppe ved.

Men efter interviewet haglede kritikken ned over reporteren fra ministeren og hans rådgiver, fordi hun havde stillet et ikke aftalt spørgsmål for rullende kamera.

TV 2 Fyn optog skideballen og valgte at bringe den, fordi den dokumenterer, ”hvordan en minister og en kommunikationsrådgiver reagerer – rasende og vredt – fordi en journalist har stillet en række helt relevante spørgsmål,” skrev TV 2 Fyn på regionalstationens hjemmeside.

Transportminister Magnus Heunicke, der selv er uddannet journalist, beklagede efterfølgende optrinnet.

På den baggrund, og fordi styringen af journalistikken har taget voldsomt overhånd, uden at offentligheden fornemmer omfanget, indkaldte Journalisten i maj 2015 eksempler på lukkethed i hele det journalistiske forløb.

Det gælder nej til aktindsigt, nej til interview. Begrænsende interviewkontrakter. Forsøg på at overtage redigering. Og så videre.

I SKRIVENDE STUND er vi oppe på fem solide kandidater til prisen. De nævnes her i den rækkefølge, vi har beskrevet sagerne. Husk at flere kan komme i spil:

A. Justitsministeriet

Justitsministeriet blev indstillet i Journalisten nummer 5, maj 2015 i artiklen: ”Værsgo her er 143 siders terrorredegørelse – nogen spørgsmål?”

Baggrunden er, at Justitsministeriet den 6. maj gav pressen mindre end 20 minutter til at læse en rapport på 143 sider. Rapporten indeholdt en med spænding ventet evaluering af terrorindsatsen efter angrebene i København i februar 2015.

En række politiske journalister kritiserede Justitsministeriet for bevidst at lægge sten i vejen for pressens dækning.

Ministeriet ville ikke svare på Journalistens konkrete spørgsmål om planlægningen af pressemødet.

B. Dacaar

Den danske nødhjælpsorganisation ­Dacaar, som drives af Dansk Flygtningehjælp og Dansk Folkehjælp, blev indstillet i Journalisten nummer 6, juni 2015 i artiklen ”De er nyhedernes minearbejdere”.

Baggrunden er, at en række udenlandske lokale stringere fortæller Journalisten, at de føler sig truet på livet og må tage flugten, når de arbejder for vestlige medier i krigshærgede lande. De udsatte mediefolk efterlyser blandt andet bedre sundhedsforsikring.

De to danske NGO’er vil ikke kommentere kritikken.

C. Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriet blev indstillet i Journalisten nummer 6, juni 2015 i artiklen ”Selvforsvarsministeriet”, hvor det fremgår, at ministeriet afviser at kunne estimere, hvad ammunitionsforbruget i Irak-indsatsen vil koste.

Baggrunden er, at journalist Ida Routhe i forbindelse med en artikel om den danske krigsindsats mod IS i Irak spurgte Forsvarsministeriet, hvad indsatsen potentielt kunne løbe op i.

Hun interviewede en sagsbehandler, der kunne svare på de fleste af hendes spørgsmål, men skulle have sine udtalelser clearet oppefra. Og så gik der lukkethed i den.

Det var ikke muligt at få en kommentar på kritikken fra forsvarsminister Nicolai Wammen. Forsvarsministeriet forklarede blandt andet Journalisten, at de havde svaret så ”fyldestgørende som muligt”, og at flere hensyn ”gør sig gældende”.

D. Københavns Politi

Københavns Politi blev indstillet i Journalisten nummer 12, december 2015 i artiklen ”P1 måtte vente 2,5 måned på svar fra politiet”.

Baggrunden er, at DR ’P1 Dokumentar’ i en radiodokumentar-udsendelse i oktober 2015 afslørede, at Københavns Politi flere gange har kropsvisiteret folk uden for de såkaldte visitationszoner uden begrundet mistanke.

Københavns Politi, der blev kontaktet to uger før udsendelse, ville angiveligt gerne lade sig interviewe, men travlhed, ferie eller interne procedurer stod hele tiden i vejen.

Den 8. december fik P1 besked om, at politiet nu var klar til at stille op. Interviewet blev sendt 13. januar.

Københavns Politi forklarede efterfølgende Journalisten, at politiet aldrig havde afvist interview, man havde ”bare ikke kunnet give en fast dato”.

E. Statsministeriet

I marts 2016 blev Statsministeriet indstillet til Lukkethedsprisen i artiklen ”Bo Elkjær indstiller Statsministeriet til Lukkethedsprisen” på journalisten.dk.

I et hemmeligt arkiv har Statsministeriet dokumenter om journalist Bo Elkjær og hans Irak-interview med Anders Fogh Rasmussen fra 2007. Ministeriet vil ikke oplyse, hvad der står i papirerne.

Baggrunden er, at Jyllands-Posten 19. marts skrev, at dokumenter om Ekstra-­Blads-journalist Bo Elkjærs interview om Irak-krigen med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen – som han havde rykket for i 671 dage – er blevet gemt væk i et særligt sikkerhedsarkiv.

Statsministeriet har blandt andet forklaret Journalisten, at det hemmeligt arkiverede dokument er undtaget aktindsigt, og at interviewet ”kunne have betydning for statens sikkerhed”.

SÅ FORNEMT ER FELTET. Som det fremgår, er der mange af kandidaterne, der mestrer disciplinerne i tavshedens kunst til perfektion. Det bliver et spændende og tæt opløb frem mod den 31. maj.

Journalistens håb er selvfølgelig, at pressen ved at udstille og fremhæve den lukkethed, der rammer relevante historier, kan skabe øget åbenhed.

Det skal være pinligt at lukke væsentlige historier ned med automatiske ikke-svar og andre manøvrer. Det må aldrig blive accepteret, bare fordi vi har for travlt eller vænner os til det.