Den ofte udskældte offentlighedslov runder et skarpt hjørne. Loven blev ellers undfanget med en bred politisk aftale, der i højstemte vendinger lovpriste vigtigheden af, at medierne kan kigge magthaverne efter i kortene. Den syv sider lange aftale hylder ”åbenhed”, der bliver nævnt syv gange, mens ord som ”lukkethed” eller ”begrænsninger” slet ikke optræder i teksten.

Hvad springer i øjnene, når du læser den politiske aftale i dag?

1. Karen Edelmann Keinicke, chefredaktør, Nordjyske:

”Sætningen om, at pressen skal være den fjerde statsmagt, er smukt formuleret, nærmest højstemt. Jeg kunne ikke være mere enig … Men man bliver nemt desorienteret, når en lov, der faktuelt begrænser mediernes mulighed for at følge med i den offentlige forvaltning, indledes med at slå fast, hvor vigtigt netop dét er. Set i den kontekst er nedenstående passus ikke smuk, men ren og skær spin. Det kan stadig gøre mig vred, når jeg læser det.”

§: Det er afgørende i et samfund som det danske, at den enkelte borger og pressen i videst muligt omfang får mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

2. Jesper Tynell, journalist og forfatter:

”Indledningen og afslutningen i den politiske aftale ­udgør en sandwich, der starter og slutter med at lovprise større åbenhed og gør gældende, at det er det, man får med den nye offentlighedslov. Også selv om det samlet set ikke er tilfældet.”

§: Det er afgørende i et samfund som det danske, at den enkelte borger og pressen i videst muligt omfang får mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.

3. Tine Johansen, formand, DJ:

”Det springer i øjnene, at lovændringerne blev præsenteret med begrundelsen, at de styrker mediernes muligheder for at informere offentligheden på et korrekt faktisk grundlag. Lige nøjagtigt det modsatte er sket.”

§: Offentlighedsloven bidrager dermed til at øge borgernes retssikkerhed, ligesom loven styrker mediernes muligheder for at informere offentligheden på et korrekt faktisk grundlag.

”Det fortrolige rum omkring en minister er med Ministerbetjeningsreglen gået fra størrelsen på et gennemsnitligt redskabsskur til Messecenter Herning.”

§: Aftaleparterne er enige om, at visse hensyn kan begrunde, at der ikke gives aktindsigt. Det drejer sig bl.a. om behovet for fortrolighed i forhold til embedsmændenes betjening af ministre og en ministers behov for i fortrolighed at kunne udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer.

4. Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør, JP/Politikens Hus:

”I indledningen til den politiske aftale hedder det, at indsigt underbygger og forøger tilliden til forvaltningen.”

§: Det er et bærende princip for demokratiet, at borgerne og medierne har størst mulig adgang til at følge med i og dermed føre kontrol med, at alt går rigtigt til ved forvaltningens udførelse af dens opgaver. En sådan indsigt underbygger og forøger tilliden til forvaltningen.

”Resten af teksten viser dog, at det i denne sammenhæng blot er en forloren frase, som aftalepartierne ikke for alvor mener. I stedet for øget offentlighed – og dermed øget tillid i befolkningen – er aftalen mest optaget af hensynet til at beskytte den interne og politiske beslutningsproces.”

§: Offentlighedskommissionens lovudkast indeholder bl.a. bestemmelser, der har til formål at sikre hensynet til fortrolighed i forhold til embedsværkets betjening af ministre og en ministers behov for i fortrolighed at kunne udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer, og som således udbygger det hensyn til at beskytte den interne og politiske beslutningsproces, som den nuværende offentlighedslov allerede bygger på.

5. Jan E. Jørgensen, offentlighedsordfører (V):

”Hensigten med ministerbetjeningsreglen var alene en modernisering af de allerede eksisterende regler. Intentionerne var ikke, at ministerbetjeningsreglen skulle skjule så meget, som den kom til i praksis.”

§: Aftaleparterne anerkender behovet for fortrolighed i forhold til embedsværkets betjening af ministre f.eks. i forbindelse med forberedelse af lovgivningsinitiativer eller forberedelse af samråd og udfærdigelse af udkast til svar på spørgsmål fra folketingsmedlemmer.

6. Kate Bluhme, journalist og forhenværende medlem af Offentlighedskommissionen:

”’Som udgangspunkt’ anvendes flere steder. Det viser, at alle gode hensigter kan fraviges.”

§: Aftaleparterne er enige om, at enhver som udgangspunkt skal have adgang til se forvaltningens dokumenter. Aftaleparterne er også enige om, at visse hensyn kan begrunde, at der ikke gives aktindsigt.

7. Sara Vergo, formand, Djøf:

”Desværre kan vi se, at den eksisterende offentlighedslov flere steder spænder ben for åbenheden, og der er rigtig god grund til at sætte især paragrafferne om ministerbetjening under lup. Vi må se på, om det fortrolige rum har den rette størrelse.”

§: Aftaleparterne er enige om, at enhver som udgangspunkt skal have adgang til at se forvaltningens dokumenter. Aftaleparterne er også enige om, at visse hensyn kan begrunde, at der ikke gives aktindsigt. Det drejer sig bl.a. om behovet for fortrolighed i forhold til embedsmændenes betjening af ministre og en ministers behov for i fortrolighed at kunne udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer.

8. Kristoffer Eriksen, chefredaktør, Frihedsbrevet:

§: Aftaleparterne understreger, at offentlighedsloven er et vigtigt redskab til at sikre en åben og gennemsigtig offentlig forvaltning.