Konklusionen er entydig i den længe ventede udredning af dansk mediestøtte: De eksisterende mediestøtteordninger er komplet forældede. Rapporten anviser tre scenarier, hvor det mest vidtgående foreslår, at DR hvert år skal søge om licensmidlerne. (opdateret)
Dommen kan næsten ikke blive mere klar: De mange mediestøtteordninger i Danmark mangler ikke alene enhver form for højere logik. De har til dels også direkte modstridende formål.
Og skal der skabes nogenlunde logik i selve måden, vi i Danmark støtter medierne på, er der brug for en omfordeling. Det er hovedpointerne i det omfattende udredningsprojekt om mediestøttens fremtid, som for et kort øjeblik siden blev udleveret i Eigtveds Pakhus i København. I sammenfatningen noteres det blandt andet:
"Mediestøtteordninger er tilpasset i takt med udviklingen i de enkelte mediegrupper, men sjældent ud fra et helhedssyn på mediestrukturen som et samlet system."
Videre hedder det, at "konsekvensen er, at der har udviklet sig en vifte af forskelligartede mediestøtteordninger på projektniveau." Og dernæst konkluderes det, at: "Der mangler en autoritativ formålsbeskrivelse på det overordnede programniveau."
Med andre ord er den danske mediestøtte et stort kludetæppe, som er syet sammen uden det store overblik. Eller som det noteres i det konkluderende afsnit:
"På det foreliggende grundlag kan det konstateres, at de eksisterende mediestøtteordninger er præget af forskellige og delvis modstridende formål, der primært er rettet mod platformsspecifikke mediegrupper. Derved afspejler mediestøtten på projektniveau en lang række konkrete hensyn, som har været helt legitime på det tidspunkt, de enkelte ordninger er blevet indført, men som kun i begrænset omfang er udviklingsorienterede og fremtidsrettede på programniveau."
Og hvad bør det så få af konsekvenser?
Ifølge Anker Brink Lund, der har lavet udredningen sammen med Rambøll Management, er der flere muligheder. Konsulentfirmaet opstiller således tre fremtidsscenarier, der skal kvalificere grundlaget for de kommende politiske beslutninger om mediestøtten fremtid – herunder en mulig fremtidig fordeling af den samlede mediestøtte, som i dag er på næsten 6 mia. kroner.
Følger politikerne nogle af de mest radikale idéer, indebærer det, at DR fremover skal søge om de licensmidler, som stationen i dag får helt automatisk. Samtidig lægges der op til, at støtten til de danske medier skal afhænge af indholdet frem for medietype. Det betyder, at uanset om man kommer fra et moderne mobilmedie eller et traditionelt dagblad, skal man kunne argumentere for, hvorfor man er egnet til mediestøtten.
De tre forskellige scenarier i udredningen bygger overordnet på følgende forudsætninger:
1) at mediestøtten videreføres uforandret (baselinescenariet). Denne vej løser efter Anker Brink Lunds vurdering ikke problemerne
2) at nogle ordninger videreføres uændret, mens andre omlægges (saneringsscenariet – se mere herunder)
3) at alle nuværende mediestøtteordninger på projektniveau omlægges til en platformsneutral helhedsløsning på programniveau (meriteringsscenariet).
Udredningen forsøger i hver af de tre scenarier at vurdere den offentlige mediestøttes rolle i udviklingen af mediestrukturen og kommer særligt i saneringsscenariet med 16 bud på, hvordan man kunne rydde op i de nuværende ordninger. Ifølge scenariet kunne man således mediepolitisk overveje:
1. Om der kan skabes ensartede vilkår for håndhævelse af licensopkrævning i relation til private husstande og erhvervsvirksomheder.
2. Om de såkaldte public service-kontrakter kan gøres mindre detaljerede, og der i stedet stilles krav om, at alle public service-aktiviteter skal deklareres gennem en systematisk procedure til selvevaluering, som efterfølgende revideres og kvalificeres af en uafhængig revisionsinstans.
3. Om indholdet af det nuværende P3 (ikke P2) skal udliciteres i forbindelse med offentligt udbud af den fjerde FM-frekvens.
4. Om TV 2/Regionerne gennem et fælles holdingselskab skal styrke rollen som gatekeeper for en selvstændig, digitalt distribueret, landsdækkende, regionalt produceret, delvist reklamefinansieret tv-station med public service-forpligtelser.
5. Om public service-puljen skal defineres bredere, så formålet ikke kun bliver at støtte bestemte genrer på flow-tv, men mere alment at sikre konkurrence på meriteret medieindhold, der ikke kan finansieres på almindelige markedsvilkår.
6. Om der skal nedsættes en sagkyndig arbejdsgruppe, som kan evaluere den samfundsmæssige nytte af lokalradio og tv – herunder overveje flytning af de non-kommercielle lokalradioer fra det analoge FM-bånd til internettet på samme måde som lokal-tv bliver flyttet til DTT den 1.11.2009.
7. Om de administrative kontrolmekanismer knyttet til de trykte mediers distributionsstøtte udfordrer mediebrugernes retssikkerhed og støttemodtagernes transaktionsomkostninger i urimelig grad.
8. Om Ugeavispuljen kan fusioneres med Dagbladspuljen, så distributionsstøttens bestemmelser om specifikke udgivelsesfrekvenser ikke hindrer innovation og lønsomhed på avis- og bladmarkedet.
9. Om støtten til dansksprogede tidsskrifter af videnskabelig og almenkulturel art bør fremtidssikres gennem incitamenter til elektronisk publicering, så subsidierne ikke primært går til distribution på papir.
10. Om dagblade, der driftsøkonomisk er blevet afhængige af 0-moms, kan holdes skadesløse, når EU harmoniserer momstaksterne på det indre marked.
11. Om Dagbladsnævnet skal gives mulighed for at støtte oprettelse af internet- og mobilmedier, der har dagbladsfunktioner, og skabe videre rammer for at støtte initiativer fra eksisterende bladhuse, der ønsker at udvikle sideaktiviteter på andre platforme.
12. At konkurrencemyndighederne hverken i EU og i Danmark stiller sig hindrende i vejen for udvikling af medietilgængelighed og indholdsmangfoldighed i en konvergerende medie-struktur, hvor der gælder andre spilleregler end på traditionelle markeder for standardvarer og tjenesteydelser.
13. At de offentligt subsidierede bladhuse i grænselandet faktisk når ud til de nationale mindretal, som deres selektive mediestøtte er møntet på.
14. At der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal klargøre og sanere de mediestøttepolitiske målsætninger – herunder præcisere de definitoriske rammer for fremtidens public service-deklarationer.
15. At alle nuværende og fremtidige mediestøtteordninger bliver EU-godkendt.
16. At de grundlæggende spilleregler for mediestøtten genovervejes på programniveau med henblik på administrativ forenkling, der kan baseres på platformsneutralitet og minimering af utilsigtede bivirkninger ved rivaliserende støtteordninger på projektniveau.
Endelig i det sidste og mest vidtgående scenarie – Meriteringsscenariet – er præmisssen, at de nuværende støtte-ordninger omlægges gradvist, så alle offentlige tilskud i fremtiden tildeles på baggrund af ansøgeres meriter – ikke udløst automatisk af historiske eller platformsspecifikke forhold. Dermed skal selv DR også til at søge.
Midlerne fra de nuværende støtteordninger skal samtidig frigøres og placeres i tre puljer: Basispuljen (85 procent), Den frie pulje (10 procent), der skal støtte konkrete medieprojekter – ekselvis artikelserier og nye publicistiske internetmedier og endelig Satsningspuljen (fem procent), der skal yde støtte til medieprojekter målrettet medieformer eller målgrupper, der er publicistisk underernærede set fra et mediepolitisk synspunkt.
Meriteringsscenariet lægger op til en overgangsordning på tre-seks år, så alle nuværende modtagere af offentlig støtte kan tilpasse sig de nye vilkår.
Senere under fremlæggelsen af udredningen i dag debatterer en række mediechefer rapportens konklusioner.
Følg også HB-medlem af Journalistforbundet, Didde Elnif på Twitter, hvor hun kommenterer debatten live. Og læs tillige Mogens Blicher Bjerregårds blogindlæg: Støtte skal skabe udvikling i medierne
Hele Mediestøtteudredningen findes nu også online.
(opdateret 10:50)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
sync?
Større anstrengelse udbedes i rubrikskrivningen !
Lars Peter Bergqvist, journalist