Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Techgiganten Google har udgivet en ny funktion til medier og andre websites, der gør det muligt selv at styre, om de vil indgå i træningen af AI-sprogmodeller, som eksempelvis bruges i Googles chatrobot Bard.
Det skriver techmediet The Verge.
Funktionen, der hedder Google-Extended, udkom i går og gør det muligt for udgivere at undgå at give deres data videre til de føromtalte sprogmodeller.
Tilbage i juli indrømmede Google, at man træner Bard ved at skrabe data fra internettet.
Mange hjemmesider har allerede blokeret for det værktøj, som OpenAI bruger til at træne den populære chatrobot ChatGPT. Det gælder blandt andre medier som New York Times, CNN og Reuters.