Udenlandske journalister inviteres til Sverige på det offentliges regning. I 2009 betalte det svenske udenrigsministerium for 85 besøg. Samtidig sponserede Svenska Institut 138 andre journalistbesøg.
Både Utrikesdepartementet og Svenska Institutet får løbende forespørgsler fra udenlandske medier om hjælp til både at fixe program og andre arrangementer, skriver Journalisten.se. Og sidste år brugte udenrigsministeriet 539.000 svenske kroner på de tilrejsende, mens Svenska Institutet betalte 990.000 kroner, oplyser Riksdag & Departement.
Det svenske Utrikesdepartementet hjælper i øvrigt også med både at betale hotelophold, transport, entré-udgifter og mad. Og dertil kommer, at Sveriges ambassader rundt i verden er med til at finansiere rejserne til og fra Sverige.
"Det er klart, at der er en etisk dimension i og med, at det er os, som betaler, men det er op til redaktionerne selv at afgøre, om de vil sende en reporter," udtaler Utrikesdepartementets chef for internationella pressrum, Claes Jernaéus, till Riksdag & Departement.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.