Med etablerede spillere som Børsen, Finans og Berlingske Business på banen var det et i forvejen konkurrencepræget marked, erhvervsmediet InsideBusiness bevægede sig ud på, da det blev lanceret i 2016.
”Vi ville gerne udfylde rollen som denne her kritiske vagthund i erhvervslivet, der kunne dykke ned i nogle af de komplekse sager, som få andre medier går i detaljer med,” forklarer medstifter og chefredaktør Peter Nyholm, der har en fortid som finansredaktør hos Berlingske og erhvervsjournalist på Jyllands-Posten.
Den anden medstifter, Morten Johnsen, har ligeledes arbejdet på erhvervsredaktionerne hos Berlingske, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.
Peter Nyholm (tv) og Morten Johnsen (th) gik efter rollen som den kritiske vagthund i finanssektoren, da de lancerede InsideBusiness i 2016. Foto: Jeppe Carlsen
Om nogle måneder udløber den treårige støtteperiode, som InsideBusiness fik tildelt 1,2 millioner kroner til i etableringsstøtte. Medienævnet, som uddeler pengene, har som succeskriterie, at de innovationsstøttede medier kan være økonomisk selvkørende, når de tre år er gået. Og ifølge Peter Nyholm nærmer InsideBusiness sig økonomisk bæredygtighed.
”Vi har opbygget en fornuftig forretning med tre fuldtidsansatte journalister, en sælger og en stab af løsere tilknyttede medarbejdere. Innovationsstøtten udgør i dag en faldende del af omsætningen end tidligere – omkring de 17 procent og falder stadig – og vi forventer sådan cirka at nå breakeven inden sommer, hvor perioden udløber,” siger han.
I denne uge blev det annonceret, at InsideBusiness er blandt de nye medier, som får tildelt produktionsstøtte fra 2019. Dermed er mediet et af i alt fem medier, som har taget turen fra innovationsstøtte til almindelig mediestøtte. De øvrige er Zetland, Føljeton, Magasinet F5, The Murmur og Kids News, hvoraf de to sidstnævnte dog i dag er lukket.
500 abonnenter
I sit første leveår omsatte InsideBusiness for 1,6 millioner kroner, mens omsætningen i seneste regnskabsår voksede til 2,2 millioner kroner. Indtægterne kommer hovedsageligt fra abonnenter på mediets nyhedsbrev, som koster 4.561 kroner årligt for et privatabonnement og fra 8.561 kroner inklusive moms om året for et virksomhedsabonnement.
I øjeblikket har InsideBusiness omkring 500 abonnenter, der tæller både virksomheder og private.
Innovationsstøtten har stifterne blandt andet brugt på at give sig selv en ”relativt beskeden løn” under opstarten, salgsomkostninger samt på at hyre en professionel til at bygge et it-system op som fundament for mediets hjemmeside.
Selv kalder Peter Nyholm innovationsstøtten for ”et fint supplement” til den øvrige forretning, men han erkender samtidig, at det havde været overordentligt svært at starte mediet uden Medienævnets milliontilsagn i ryggen.
”Det ville have været en halsløs gerning at gå i gang uden. Hvis vi ville ud og konkurrere med eksisterende brands som Børsen, Finans og Berlingske Business, hvis ejere får relativt stor mediestøtte, så havde det været fuldstændigt håbløst ikke selv at få en form for statslig startkapital. Man kan ikke have et mediesystem, som putter mange penge i gamle medier uden også at putte penge i nye medier. Det ville være konkurrenceforvridende. Derfor er det vigtigt, at Innovationspuljen er til,” mener han.
”Det havde været langt sværere at starte InsideBusiness op uden innovationsstøtte. Vi ville muligvis have lanceret mediet, men så havde vi været nødt til at finde flere investorer ude i markedet, og det ville have været en meget tung opgave,” siger Peter Nyholm.
Kunne et medie som InsideBusiness eksistere udelukkende på markedskræfter?
”Til en vis grad har vores business case vist, at det godt kan lade sig gøre. Men det ville være sværere at hyre lønnet journalistisk arbejdskraft i opstartsfasen, og vores støtte har primært været brugt til at lønne medarbejderne. Og når de andre medier på markedet får mediestøtte, så ville det ikke være meningsfyldt at kaste sig ud i det,” konstaterer han.
”Etableringsfasen er klart den dyreste”
At tjene penge på virksomhedsabonnenter er ligeledes den primære forretningsmodel hos nichemediet Science Report, der skriver om den danske forskningsverden. Mediet fik i 2016 tildelt 1,9 millioner kroner i etableringsstøtte fra Kulturstyrelsen.
Bag mediet står chefredaktør Tor Arnbjørn, hvis CV tæller flere lederstillinger i Danmarks Radio. Han beskriver Science Report som et fagmedie, der skriver en masse historier om forskning, som ellers ikke ville være blevet fortalt.
”Jo længere vi har været i gang, desto tydeligere kan vi se, at hele forskningsområdet har været meget lidt dækket. Forskning er blevet kaldt for ”Danmarks vigtigste råstof”, og det ville vi gerne lave mere journalistik om,” forklarer han om idéen til mediet, der opstod i 2016.
Science Report er nu to år inde i sin støtteperiode og har ifølge Tor Arnbjørn ”nået målet for antallet af abonnenter på nuværende tidspunkt”, selv om han ikke vil ud med, hvor mange det drejer sig om. På mediets hjemmeside fremgår det, at et årligt virksomhedsabonnement til tre brugere koster 9.849 kroner.
Chefredaktøren forklarer, at især det første år var økonomisk udfordrende, og at Science Report formentlig ikke eksisterede i dag uden den kickstartende støtte fra Innovationspuljen.
”Etableringsfasen er klart den dyreste ved at starte et medie op fra bunden. Hele indkøringsfasen koster mange penge, og i den første tid er det en ren underskudsforretning på grund af alle startudgifterne. Den store kunst er så at undgå at give underskud efter den treårige støtteperiode,” pointerer Tor Arnbjørn, der stadig regner med, at Science Report vil være økonomisk selvkørende om et års tid.
”Det er et langt, sejt træk at få det til at lykkes, for man skal bygge mediet op, bygge troværdigheden op, tiltrække flere læsere og dermed også få økonomien til at vokse. Det er en stor bold, man skal skubbe afsted foran sig, men heldigvis har vi løbende kunnet se en positiv udvikling,” siger han.
Plusser og minusser ved ordningen
Med fem fuldtidsansatte har Science Report hænderne til at levere daglige nyheder om forskningsmiljøet, men abonnementsforretningen kan endnu ikke bære sig selv.
”Det har hele tiden været planen, at vi ved siden af abonnementerne skulle have indtægter andre steder fra. Blandt andet tjener vi penge på at producere podcasts om forskning til DR og andre. Det er med til at styrke økonomien for Science Report,” forklarer Tor Arnbjørn.
Chefredaktøren er selvsagt glad for innovationsstøtten, som Science Report bestemt ikke ville være foruden. Men han mener, at ordningen kunne fungere endnu bedre, såfremt man ønsker at hjælpe flere nye medier til at starte op og siden blive selvkørende.
”Hvis man i Danmark gerne vil have løbende medieudvikling, så er innovationsstøtten nødvendig, fordi det er så svært at komme i gang. Mediebranchen er presset, og derfor er risikovilligheden ret lille. Lige netop af den grund er innovationsstøtten så vigtig,” skitserer Tor Arnbjørn.
”Der har været en tendens til, at det er de store etablerede mediehuse, der har sat sig på Innovationspuljen. Men jeg er ikke sikker på, at den udvikling, de etablerede mediehuse gerne vil lave, behøver at være statsstøttet. Ordningen har plusser og minusser, men overordnet har den været med til at skabe medieudvikling – og ikke mindst til at sætte øget fokus på medieudvikling,” mener han.
Journalisten har lavet en oversigt over samtlige støttemodtagere i løbet af ordningens første fire leveår. Få overblikket her.
Bekymrende udvikling for ildsjælene
I den medieaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti underskrev i sommer, fremgår det, at den hidtidige egenfinansieringsgrad på 40 procent fremover fastsættes til 50 procent. Det vil sige, at ansøgere for at kunne få innovationsstøtte nu selv skal kunne finansiere halvdelen af det beløb, der ansøges om.
Ifølge Tor Arnbjørn er det en bekymrende udvikling set fra medieiværksætterens perspektiv.
”Det vil gøre det – endnu – sværere for startupmedier uden en stor koncern i ryggen at få støtte, hvorimod det ikke rigtigt vil hæmme mulighederne for de eksisterende koncerner, fordi det for dem alt andet lige er nemmere at kaste et par millioner efter et eksperimenterende projekt, også selv om det skulle gå hen og fejle,” siger han.
Læs de store koncerners svar på kritikken i denne artikel.
”Jeg kender mange medieiværksættere derude med innovative, friske idéer, men den måde, systemet fungerer på, gør det svært for dem at få idéerne til at blive til medier. Mange af os slås med de samme udfordringer: Kringlede regler om egenfinansiering, uforståelige skemaer, snævre definitioner af, hvad der kan støttes,” konstaterer Tor Arnbjørn og nævner Googles støtteprogram Digital News Initiative som et alternativ, man kunne lade sig inspirere af.
Pas på de store mediehuse
Tilbage på InsideBusiness mener Peter Nyholm, at kravene fra Kulturstyrelsen er nødt til at være høje.
”Det er meget seriøst med de her krav til egenfinansiering og budget, fordi man som ansøger bliver bedt om at tænke sin forretningsplan ordentligt igennem. Det er en sund måde at gøre det på, for man skal have en gangbar plan for at få det til at køre rundt. Kan du lave et produkt, der kan sælges? Det er en væsentlig del af det at drive en medievirksomhed i dag,” siger chefredaktøren.
Han er dog enig med Tor Arnbjørn i, at medieiværksættere med egne startups står i en svagere position end de store mediekoncerner, når det gælder om at få fingre i innovationsstøtten.
”Det er yderst væsentligt, at Kulturstyrelsen hele tiden er opmærksom på, at etablerede medier med kraftige kapitalkræfter i ryggen ikke får for let ved at tryne de nye medier. Ellers vil der ikke være nogen, der starter nye medier op i fremtiden,” siger Peter Nyholm og fortsætter:
”Jeg tror egentlig, at innovationen har lettere ved at lykkes for ildsjæle, der selv ejer og driver de medier, de udvikler. Man kan se på andre mediehuse, der har lavet nye medier, hvordan det er gået – eksempelvis er store millionsatsninger som Format og Kids News lukket ned igen. Ildsjæle, som lægger alt i deres startupprojekt, har altså bare en anden drivkraft end dem, der er hyret af en større virksomhed til at bygge noget op for virksomhedens skyld,” påpeger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.