Poltiet forhindrede ved en razzia tre fotografer i at komme ind i Pusher Street på Christiania. Det er en klar begrænsning af ytringsfriheden, mener pressejurist.  

»Giver adgang gennem politiafspærringer« står der på pressekortet.

I det virkelige liv er det dog en sandhed med modifikationer. Det har tre fotografer oplevet ved politirazziaer på Christiania – senest den 5. november.

»Jeg ville beskrive begivenhederne med mine billeder, men det var umuligt, for politiet brugte magt for at forhindre vores arbejde. Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte komme ind bag politiafspærringen. Pressekortet virker ikke – i hvert fald ikke derude,« siger fotopraktikant på Scanpix, Carl Redhead.

Også fotograf Daniel Leone fra metroXpress har viftet med pressekortet i forsøget på at komme ind og fotografere i Pusher Street. Men forgæves.

»Politifolkene var ligeglade med pressekortet. På mig virkede det, som om de havde fået at vide, at vi ikke skulle lukkes ind. De havde overhovedet ingen respekt for vores arbejde,« fortæller han.

Politiet har taget nye metoder i brug for at forhindre fotograferne i at arbejde, mener fotopraktikant Jens Lund Møller fra Urban. Københavns Politi har to gange holdt ham ude fra razziaer på Christiania. Ved den seneste razzia den 5. november havde politiet stillet en mørkeblå Mercedes-kassevogn i hver ende af Pusher Street, så fotograferne ikke kunne komme til. Desuden var det afspærrede område udvidet i forhold til tidligere aktioner.

Politikommissær Bent Olsen fra Københavns Politi havde det overordnede ansvar for razziaen. Han var ikke selv på Christiania og kan ikke forklare, hvorfor kassevognene var stillet op, så fotograferne ikke kunne komme til.

»Jeg kan ikke se nogen grund til, at de har stillet bilerne op på den måde. Det er ikke almindelig procedure. Normalt nøjes vi med at afspærre et område. Det kan være, at betjentene på stedet har foretaget ransagninger, og så vil vi ikke have fotograferne for tæt på af hensyn til borgerne. Der skal ikke tages billeder af enkeltpersoner under en ransagning,« siger Bent Olsen.

Vicepolitikommissær i Københavns Politi, Bjarne Christensen, var indsatsleder ved razziaen. Han siger, at fotograferne blev holdt ude af hensyn til efterforskningen. Derfor var bilerne stillet i vejen.

»Den dag kunne vi ikke have uvedkommende inden for afspærringen. Normalt har pressen adgang, men det kunne vi ikke have den dag,« siger han uden at ville uddybe, hvordan fotograferne kunne skade politiets arbejde.

Trods politiets indsats fandt Jens Lund Møller et hul i afspærringen, han kunne fotografere igennem, men kort efter gav en betjent ham besked om at skrubbe af.

Pressejurist og afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, kalder det betænkeligt og en klar begrænsning af ytringsfriheden at afspærre et område, der ellers er frit tilgængeligt.

»Offentligheden kan ikke følge med i, hvordan politiet griber en aktion an, hvis fotografer og journalister ikke kan få adgang til frit tilgængelige steder. Det skal offentligheden have mulighed for i et demokratisk samfund,« mener han.
Han henviser til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytrings- og informationsfrihed. Oluf Jørgensen kan i denne sag ikke se nogen grund til, at fotograferne skulle nægtes adgang.

Hensynet til de civile betjente spillede ind, da politiet afviste fotograferne.

»Der er billeder af civile betjente i omløb på Christiania. Jeg fornemmer, at politiet tror, at vi giver vores billeder af dem videre til christianitterne. Jeg kunne ikke drømme om at give mine billeder videre. Jeg har respekt for både politiet og folk på Christiania,« siger Carl Redhead.

Vicepolitikommissær Bjarne Christensen vedgår, at de civile betjentes sikkerhed medvirkede til afspærringen 5. november.

»Vi valgte ikke at have fotograferne inde bag afspærringen for at beskytte vores civile kolleger. Der er taget mange billeder af de civile betjente, og de billeder er sat op på Christiania. Det skader vores arbejde og de civile betjentes sikkerhed,« mener Bjarne Christensen.

Han erkender dog, at det ikke er pressefotografernes billeder, der hænger derude, men christianitternes egne billeder. Forklaringen er, at det var af hensyn til efterforskningen, at fotograferne ikke måtte arbejde bag afspærringen.
»Der skulle ikke være billeder af den aktion – overhovedet,« siger Bjarne Christensen.

Pressejurist Oluf Jørgensen mener, at sagen kan danne præcedens i forhold til politiets og pressens arbejde.

»Slipper politiet af sted med at afspærre et frit tilgængeligt område ét sted, kan politiet også gøre det andre steder,« forudser han.