Spådommen kommer til udtryk i udspillet om at beskære uddannelsespladser inden for journalistuddannelserne på DMJX. Med baggrund i oplysninger om ledighed, som vi i DJ ikke kan genkende, vil Sofie Carsten Nielsen mindske antallet af optagne studerende. Argumentet er, at de unge ikke skal uddannes til ledighed.

Ærligt talt: Det virker som en ide, der er konstrueret på et departementalt skrivebord langt fra virkelighedens verden. Hvilket man kan finde belæg for ved at kigge bagud; det er næsten umuligt at forudsige, hvad fremtiden rummer.

Et eksempel: I 1991 arbejdede 700 af DJ’s dengang 5.000 erhvervsaktive medlemmer (dvs. ikke pensionerede, ledige eller studerende medlemmer) med kommunikation – det vil sige 14 procent.

I 2011 var 3.300 af vore nu 11.500 erhvervsaktive medlemmer beskæftiget i kommunikation, dvs. knap 29 procent.

Den udvikling forudså vi ikke. Men efterspørgslen efter journalistuddannede kommunikatører viste sig at overgå enhver spådom.

På præcis samme måde er det gået inden for mange andre brancher, hvor udsving i efterspørgsel og beskæftigelse i årenes løb har ført til ændringer i optag – og få år senere har der så været mangel på for eksempel lærere, håndværkere og ingeniører.

Man kan også gå en anden vej for at finde eksemplerne: For otte år siden kom den første smartphone på markedet. I dag har 70 procent af alle danskere sådan et instrument – og for fem år siden blev tablet’en lanceret. Sådan et apparat har 40 procent af danskerne i dag.

Når det er interessant at bruge de teknologiske eksempler, er det naturligvis, fordi de underbygger, at kommunikation og medier fylder mere og mere i enhver danskers liv. 98 procent af danskerne har i dag internet i hjemmet. Der uploades og informeres massive mængder af viden på nettet hvert eneste sekund døgnet rundt. Og behovet for at selektere, beskære og sektionere viden er større i dag end nogensinde før.

Så hvis jeg skal bevæge mig ud i samme branche som ministeren, vil min spådom være, at der kun vil blive mere kommunikation. Mere information. Flere nyheder. Flere medier.

Alene af den grund er det en elendig ide at bruge nogle tilfældige ledighedstal til at beskære optaget. Ikke mindst fordi de tal som sagt ikke er genkendelige.

Vort forbunds dimittend-ledighed er nemlig væsentligt lavere end gennemsnittet – 16 procent ledighed i august i år for de dimittender, der er tilmeldt vores a-kasse AJKS. Tidligere på året var tallet (april) på 10 procent.

Det er med andre ord umuligt for os at genkende ministerens pointe i den førte argumentation, fordi vore medlemmer i høj grad går fra studier via bestået eksamen til beskæftigelse.

I stedet er der grund til at opfordre Sofie Carsten Nielsen og regeringen til at efterleve den ambition, der blev udtalt i regeringsgrundlaget fra 2011:

”Viden og uddannelse er grundlaget for fremtidens velstand. Derfor skal flere unge have uddannelse og færre falde fra” og ”Indfrielse af regeringens målsætninger kræver, at der oprettes flere uddannelsespladser, og at kvaliteten af uddannelserne bliver bedre”.

Dansk Journalistforbund deler disse ambitioner. I arbejdet med vores uddannelsesstrategi for ”vore” uddannelser lægger vi netop vægt på kvaliteten og indholdet. Uddannelse er jo ikke blot et samlebånd i industri- og vidensamfundet, men skal være med til at højne den samlede standard for viden og velfærd.

Derfor lægger DJ vægt på, at der er tilstrækkeligt med ressourcer til alle branchens uddannelser. At der er forskning tilknyttet uddannelsesinstitutionerne, og at uddannelsesstederne har mulighed for selvstændighed og decentral indflydelse.

Vi afviser dermed, at uddannelsessystemet inden for medie- og kommunikationsbranchen bliver anvendt som et styringsredskab i forhold til beskæftigelsespolitikken. Men DJ er naturligvis klar til at tage en dialog om, hvordan uddannelserne kan udvikles og forbedres, til gavn for fremtidens medie- og kommunikationsarbejdsmarked.