Danske journalister tager langtfra deres job for givet. En spørgeskema-undersøgelse blandt medarbejderne på fem medier viser, at 40 procent er bange for at blive afskediget.

"Vil du ikke lige komme op på mit kontor?"

I røret er chefen, i tankerne er fyresedlen, i håndfladerne pibler den kolde sved frem.

På redaktionerne er bekymringen for at blive fyret udbredt, viser en undersøgelse, JOURNALISTEN har gennemført på fem forskellige arbejdspladser. Ud af 341 adspurgte siger små 40 procent, at de meget ofte eller af og til frygter at blive fyret.

Undersøgelsen er udført af Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting, DICAR, der via e-mail sendte spørgeskemaer til Journalistforbundets medlemmer på Århus Stiftstidende, Berlingske Tidende, TV2/NORD, Jyllands-Posten og NORDJYSKE Stiftstidende.

Frygten for at miste sit arbejde er mest udbredt på Berlingske Tidende og Århus Stiftstidendes redaktioner. Her svarer cirka halvdelen af medarbejderne, at de meget ofte eller af og til frygter fyresedlen.

Uffe Gardel, fællestillidsmand i Det Berlingske Hus, mærker frygten i huset.

"Berlingske Tidende er i en meget ubehagelig situation, og folk er meget bekymrede. Det kan man mærke ved, at kollegerne hele tiden spørger, snakker om krisen, og indimellem opstår der vilde rygter om, at nu kommer der en fyringsrunde," siger Uffe Gardel.

På Jyllands-Posten er det kun omkring 20 procent, der frygter en fyring, mens godt 30 procent af medarbejderne på NORDJYSKE Stiftstidende og TV2/NORD er bekymret for at miste deres arbejde.
Ifølge Uffe Gardel og tillidsmand på Århus Stiftstidende, Morten Svith, får fyringsfrygten ikke følelserne til at koge over på redaktionerne.

"Kollegerne gider ikke de store offentlige diskussioner om livet, døden, journalistikken og ledelsens idioti. Engang var der en rasende livlig debat på vores interne chathus. Den debat er ikke særlig livlig mere. Folk passer bare deres arbejde," fortæller Uffe Gardel.

 

Tro på nyt job
"Sæt dig lige ned. Jeg har dårlige nyheder."

Ud af chefens mund kommer et farvel, i tankerne er næste termin, under øjet rører en nerve nervøst på sig. Ikke mange af de adspurgte journalister har råd til husleje og faste udgifter, hvis de ryger på dagpenge, viser undersøgelsen.

Medarbejderne på TV2/NORD har sat sig hårdest. Her vil godt 70 procent ikke kunne betale huslejen og de regninger, der kommer dumpende, hvis de ryger på understøttelse. Kollegerne på NORDJYSKE Stiftstidende og Århus Stiftstidende kan derimod bedst nøjes med dagpengene. Det kan næsten halvdelen.

Muligvis matcher journalisterne på de to stiftstidender husholdningsbudgettet med en vurdering af deres muligheder på jobmarkedet.

Ifølge undersøgelsen tror kun omkring 10 procent af medarbejderne på NORDJYSKE Stiftstidende og Århus Stiftstidende, at de inden for tre måneder kan finde et nyt job, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed. Fremtidsfrygten er dog mest udbredt på Århus Stiftstidende, hvor hele 20 procent af medarbejderne vurderer, at de aldrig vil finde nyt arbejde, hvis de blev fyret. På NORDJYSKE Stiftstidende er det kun 13 procent, der ikke tror på, at de igen får en ny chef.
Administrationschef i Journalisternes A-kasse, Linda Garlov, siger, at de 20 procent uden tro på, at en fyreseddel kan blive erstattet med nye, faste, månedlige lønsedler, er realister.

"Århus er jo en arbejdsløsheds-ø, så hvis de kun vil arbejde inden for en mindre radius omkring Århus, så er det altså meget svært at få et job," siger Linda Garlov.

Den nyeste statistik viser, at 18 procent af Journalistforbundets østjyske medlemmer i februar i år var berørt af ledighed.

Selvtilliden er langt større blandt journalisterne på Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Her tror omkring 30 procent, at de kan finde sig en ny arbejdsgiver inden for tre måneder.

Linda Garlov stempler ikke journalisterne på de to store morgenaviser som virkelighedsfjerne lykkeriddere. Tværtimod:

"Erfaringerne fra de fyringsrunder, der har været på de store, landsdækkende dagblade, viser, at den gruppe rimeligt hurtigt kommer i arbejde igen – hvis de altså er åbne over for andre job end dem på de andre aviser."
Linda Garlov siger, at dagblads-journalisterne har den fordel, at de har et stort netværk, de kan trække på, når de søger arbejde.

 

Værdsat af ledelsen
"Du er ikke problemet. Tværtimod. Der er bare ingen penge."

Fra chefen lyder et hjertesuk, i tankerne rumler spørgsmålet: "Hvorfor så mig", i øjenkrogen generer en tåre.

På redaktionerne lever journalister og fotografer med en grundlæggende tro på, at deres arbejde er værdsat af ledelsen. Samlet set siger 70 procent af medarbejderne på de fem arbejdspladser, at de er helt enige eller overvejende enige i udsagnet: Jeg føler, at ledelsen værdsætter mit arbejde.

Selv om hver anden medarbejder på Berlingske Tidende frygter at blive fyret, så er det for eksempel kun små ti procent, der ikke føler sig værdsat af ledelsen.

På trods af den udbredte fy-ringsfrygt, så oplever Uffe Gardel ikke, at medarbejderne opgivende vender ryggen til ledelsen. Derimod bakker de eksempelvis op om og deltager aktivt i det nuværende arbejde med at forny avisen.

"Folk ved, at det er vigtigt for avisens fremtid," siger Uffe Gardel.

Han mener, at fyringsfrygten først og fremmest hænger sammen med den dårlige økonomi. Det Berlingske Officin har netop offentliggjort sin årsberetning. For Berlingske Tidende blev resultatet før skat et minus på 122 millioner kroner.

Tillidsmanden på Århus Stiftstidende, Morten Svith, forklarer også fyringsfrygten med dårlige konjunkturer.

"Vi ved jo godt, at det her ikke er en overskudsforretning. Men ledelsen har sendt et godt signal for nylig ved at ansætte tre nye journalister. Der kunne vi se, at selv om vi sidder i en ugunstig økonomisk situation, så bliver journalistikken opprioriteret," siger Morten Svith.

I 2002 endte Århus Stiftstidende med et resultat før skat på minus 57 millioner kroner.

 

SÅDAN GJORDE VI…
– JOURNALISTEN har sammen med Dansk Institut for Computer-Assisted Reporting, DICAR, sendt en e-mailrundspørge til medarbejderne på NORDJYSKE Stitftstidende, TV2/NORD, Århus Stiftstidende, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. Undersøgelsen kan ikke med sikkerhed siges at være repræsentativ.

– I alt har omkring 620 personer modtaget spørgeskemaet. Ud af dem har 341 svaret. Det giver en svarprocent på 55 procent.

– JOURNALISTEN har valgt de pågældende medier for at få svar fra medarbejdere, der arbejder elektronisk eller flerfunktionelt eller har været igennem store omlægninger.

– Flere tal fra undersøgelsen kan ses på http://www.dicar.dk/journalisten/