FLERKONERI. En optælling i Infomedia viser, at danske aviser onsdag og torsdag i uge 21 bragte mere end 130 artikler om flerkoneri. Personligt synes jeg, at det er et spændende emne. Nogle gange kunne der jo være fordele ved flere koner, andre gange forekommer en at være mere end nok. Jeg tror, at min hustru har det på samme måde med flermænderi.

Hvad handlede de 130 artikler om? Det var især optryk af Ritzaus nyheder om flerkoneri, som bringes mere end 30 gange, men der kom efterhånden også egne vinkler på. Og flerkoneri er åbenbart udbredt – i Politiken kan man læse: » Ifølge Familiestyrelsen er flerkoneri i indvandrermiljøer langt fra unormalt.« I Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er formuleringen Ritzau-enslydende: »I indvandrermiljøerne er flerkoneri langt fra unormalt.«

Jeg får indre billeder af indvandrermiljøer, hvor flerkonerne vrimler rundt. Men det undrer mig, at da jeg tirsdagen før spiste aftensmad med mine børn i Basar Vest i Århus, så jeg slet intet, som antydede flerkoneri. Faktisk kan jeg ikke mindes at have fået mistanke om det en eneste gang i de 10 år, jeg er kommet i basaren. Nå, men på den anden side er flerkoneri jo også ulovligt, så det holdes vel skjult.

Der er dog noget i artiklerne, som gør, at min forundring vokser, for i Jyllands-Posten og Berlingske Tidende var det altså ikke 'ifølge Familiestyrelsen', her stod blot: »Familiestyrelsen kender til fænomenet.« Og her er det jo, at jeg bliver rigtig forvirret, for 'kender til' ligger i min sprogforståelse ikke lige ved siden af 'langt fra unormalt'. Hvor udbredt er fænomenet reelt? Jeg higer og søger – og så dukker der et andet Ritzau telegram op, som kun er trykt af fem aviser. Heri står der, at »Familiestyrelsen må hvert år skride ind og ophæve en lille håndfuld ægteskaber, hvor der er tale om ulovligt bigami.« Torsdag skriver flere aviser, at der er tale om tre-fire gange årligt.

Tre-fire tilfælde om året er altså grundlaget for, at Ritzau – og ikke Familiestyrelsen – hævder, at flerkoneri 'langt fra er unormalt'. Nu er det selvfølgelig langt fra alle tilfælde af flerkoneri, som Familiestyrelsen opdager, så det reelle tal er større – men er det 30-40 på landsplan? Eller er det 300-400? Hvorfor dykker ingen danske medier ned i det spørgsmål? Hvorfor bringes nyheden med formuleringen 'langt fra unormalt' i 30 medier, mens den med tre-fire gange årligt kun viderebringes af fem medier?

Hvordan ville den danske offentlighed reagere, hvis et medie bragte nyheden om, at »Seksuelle forbrydelser langt fra er unormale blandt folketingsmedlemmer?« Dokumentationen ville være to domme afsagt over folketingsmedlemmer: Lurer og sexchikane-Anders Møller og sugar daddy-Flemming Oppfeldt. Den historie holder rent statistisk bedre end den om flerkoneri.

Historien ville udløse forargede kollegiale fordømmelser og bred politisk kritik af journalisten og mediet. Det gjorde historierne om flerkoneri ikke. Jo, altså selvfølgelig forargelse fra diverse politikere over det udanske, ukristelige flerkoneri.

* Roger Buch er lektor i samfundsfag på Danmarks Journalisthøjskole.