Ud & Se henter ny chefredaktør hos Euroman

Jens Vilstrup skal være chefredaktør på DSB's passagermagasin Ud & Se. Han varsler ingen store ændringer. ”Kerneydelsen for Ud & Se er fortsat det store velfortalte portræt og featuren”  
  • Rasmus Weng Karlsen.
    ”Jeg kan bedst lide historier, hvor man bliver klogere på sig selv, på andre mennesker og på tilværelsen. Det har altid drevet mig,” siger Jens Vilstrup.
24.01.2018 · 15:30

Jens Vilstrup, redaktionschef på Euroman og tidligere chefredaktør samme sted, begynder 1. marts 2018 som chefredaktør på DSB's månedsmagasin Ud & Se.

Pladsen er ledig, fordi Ud & Se’s nuværende chefredaktør, Julie Moestrup, skifter til Weekendavisens kulturredaktion.

”Jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til,” siger Jens Vilstrup om skiftet.

”Jeg har det godt, her hvor jeg er på Euroman, men måske kan jeg få det endnu bedre, dér hvor jeg kommer hen,” siger han.

”Målgruppen for Ud & Se er endnu større, og bladet er på en måde vores alle sammens. Det tiltaler mig,” forklarer han.

En halvgammel kæreste

Jens Vilstrup var i 2012-2013 chefredaktør på Euroman, men trådte tilbage for at blive skrivende og redigerende. Han har tidligere været ansat på blandt andet Politiken og Jyllands-Posten og skrevet en række romaner.

I seks-syv år var han tilknyttet Ud & Se som skribent.

”For mig er Ud & Se en halvgammel kæreste,” siger han.

Ingen markante ændringer

Han beskriver Ud & Se som ”moderskibet” inden for fortællende journalistik. Og han varsler ingen markante ændringer.

”Vi skal bare styrke det, vi allerede er gode til – det stærke portræt, den gode feature og fænomenhistorierne.”

En fænomenhistorie kunne for eksempel være: Hvad er Bitcoin? Eller hvorfor går så mange til tarmrensning?

”Ud & Se skal klæde læserne på, så de får noget at vide, de ikke vidste før.”

Er der noget, du ikke vil lave om?

”Kerneydelsen for Ud & Se er fortsat det store velfortalte portræt og featuren. Det er grundpillerne i Ud & Se.”

Vi skal forstå hinanden bedre

Han kunne godt se lidt flere historier med en indbygget konflikt, men ikke som i nyhedsjournalistikken.

”Jeg kan bedst lide historier, hvor man bliver klogere på sig selv, på andre mennesker og på tilværelsen. Det har altid drevet mig. Jeg vil gerne have, at vi forstår hinanden bedre – uden at det skal lyde for hippieagtigt.”

DSB skal ikke fylde mere

Det er fortsat Piccolo Media Group under JSL Management Aps, der skal producere Ud & Se.

Det ligger ifølge Jens Vilstrup ikke i kortene, at der ændres i mikset i bladet, så DSB-historier kommer til at fylde mere.

Redaktionen bag Ud & Se består fra 1. marts 2018 af redaktør Jens Vilstrup, journalist Morten Hjortshøj og art directors Sune Ehlers og Julie Frölich.

Ud & Se er udkommet siden 1980. Det bliver læst af 407.000 læsere (Index Danmark/Gallup, 1. halvår 2017).  

Kommentar

Seneste jobopslag

Pressekonsulent

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Ansøgningsfrist: 13.05

Kommunikationsmedarbejder til Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Ansøgningsfrist: 06.05

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation til Danske Mediestuderende

Danske Mediestuderende
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikationsmedarbejder (journalist)

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 10.05

Journalist til kommunikationsopgaver i Helsingør Stift

Helsingør Stift
Ansøgningsfrist: 04.05

Kommunikationsansvarlig

Kunstforeningen GL STRAND
Ansøgningsfrist: 01.05

Information søger korrespondenter

Information A/S
Ansøgningsfrist: 30.04

KOMMUNIKATIONSCHEF

Krifa
Ansøgningsfrist: 14.05

Kommunikationskonsulent med teknisk snilde og politisk flair

FARMAKONOMFORENINGEN
Ansøgningsfrist: 08.05

Dansk Blindesamfund søger struktureret webredaktør

Dansk Blindesamfund
Ansøgningsfrist: 23.04

Højskolelærer til undervisning på journalistlinjen

Rønde Højskole
Ansøgningsfrist: 23.04