search

UD! med ramsaltet

Der er grund til at revurdere sit medlemskab af Dansk Journalistforbund i disse dage.

Der er grund til at revurdere sit medlemskab af Dansk Journalistforbund i disse dage. Brug syv minutter på at se webtv-klippet 'Kønnene koger' på Journalisten.dk.

Eller læs alternativt Jakob Albrechts tankevækkende artikel "Kønskamp & mandehørm" i seneste nummer af Journalisten. Det handler om køn og magt i hovedbestyrelsen – og det er ikke pænt at se på.

Hvis Albrechts artikel er et blot tilnærmelsesvis virkeligt billede af, hvad der foregår, er jeg rystet. Rystet over at betale gildet i en hovedbestyrelse, hvor midaldrende mandlige medlemmer ikke holder sig tilbage med at kalde yngre kvindelige medlemmer 'tøserne'. Eller at se valget af dem som udtryk for en 'kønsfascistisk gidseltagning'. Og endelig afvise deres kritik af den "ramsaltede tone" på møderne som 'jammer', og som udtryk for, at de ikke har været "parate til at gå ind i hovedbestyrelsen".

Den omgangsform de unge kvinder ifølge Albrechts artikel kritiserer. Og som de mener, kan skræmme både kvinder og mænd fra at stille op til forbundets øverste, demokratiske organ, kan man nærstudere i eksemplarisk form i førnævnte webtv-klip. HB-medlemmerne Didde Elnif og René Simmel i dialog om at kvotere kvinder ind i den mandedominerede bestyrelse. I løbet af blot syv minutter taler Didde Elnif sig fra en velargumenteret position langt ind i defensiven. De røde skjolder, der blusser frem på hendes hals, vidner om kampen for at blive hørt. Ja, vidner om hendes smertelige bevidsthed om ikke at være respekteret af manden overfor.

Det mest chokerende i tv-klippet, der samtidig udstiller, hvor langt nogle af de mandlige medlemmer vil gå for at beholde deres magt og privilegier, er Simmels påstand om, at "det koster kvalitet", hvis kvinderne kommer for let ind. Fuldstændigt sat til vægs giver Didde Elnif ham ret. Problemet er bare, at påstanden er en myte. Den har intet på sig. Der findes ikke én eneste undersøgelse af kvorteringsforsøg, der underbygger Simmels påstand. Tværtimod konkluderes det igen og igen, at mangfoldighedsledelse på køn, alder og etnicitet skaber bedre resultater og højere værdi på alle parametre. I modsætning til hvad Simmel skråsikkert hævder, handler kvortering af kvinder nemlig ikke om med vold og magt at presse 'mindre kompetente' kvinder ind. Det handler om at sikre, at HELE talentmassen er i spil, når ledelsesposter skal besættes.

I HB er et forslag om at afsætte 100.000 kr., til en professionel undersøgelse af klimaet på møderne pure blevet afvist af de implicerede herrer. De "skal ikke i psykoanalyse", som de siger. Nu baserer sprogsociologiske nærstudier af samtaleformen i en given organisation sig sjældent på psykoanalyse, kan jeg oplyse. Og hvis de herrer mener, der ikke er noget at komme efter, hvorfor så ikke bare invitere et kompetent, udefrakommende blik indenfor, der kan skrinlægge kritikken for good?

Svaret leverer Simmel selv: "Vi er nogle, der er for gamle til, at vi kan lave om på os selv". Dét budskab har "tøserne" heldigvis forstået: "De unge aggressive piger har fået større respekt for os med tiden", konkluderer HB-medlem Morten Uhrenholdt i Albrechts artikel.

Ret ind eller skrid! – med andre ord.

Kan jeg som kvindeligt medlem have tillid til, at mandlige hovedbestyrelsesmedlemmer, der forvalter deres magt på den måde overhovedet ser mine interesser? At de respekterer dem, og kan varetage dem?

Og kan en faglig organisation, med så få omstillingsparate mandlige hovedbestyrelsesmedlemmer overhovedet overleve i en tidsalder, hvor unge i stigende grad vælger den faglige organisering fra?

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen