Peter Garvold
1/9 fra Medieskolerne i Viborg til Vejle Amt, Medieafdelingen

Som 50-årig har fotograf Peter Garvold sagt farvel til lærerjobbet for selv at lave levende billeder.

"Du må meget undskylde, men vi kører altså lige på en meget hullet jordvej ude ved Tørring, så jeg lyder nok lidt underlig," siger Peter Garvold i mobiltelefonen.

Sandt nok. Peter Garvold er i bogstaveligste forstand kommet ud i marken, et meget bevidst valg fra hans side.

Nu kører han rundt på optagelser i Vejle Amt, hvor han er blevet ansat i medieafdelingen. Her laver han videoer, så som fyrværkeri- og trafikkampagner til folkeskolerne, og ind imellem bliver det også til administrativt arbejde, da han leder film- og tv-afdelingen med seks mand og skal stå for planlægning af produktionerne.

Han kunne i stedet være blevet i sit gode job på Medieskolerne i Viborg, hvor han har undervist de seneste tre år i kamera, belysning og redigering.

"Der skulle ske noget andet, jeg kunne pludselig ikke forestille mig at være lærer de næste ti år, indtil jeg skulle på pension. Så da jeg fik et tilbud om et andet job, kom cirkushesten frem igen."

Selv om han godt kan huske, hvordan kroppen i sin tid begyndte at gøre ondt, har det alligevel ikke kunnet stoppe ham.

"Kameraet er en rygdræber, men jeg var altså ikke færdig med at være ude på optagelse, jeg har været meget glad for at arbejde med unge mennesker, men jeg savnede at have kameraet på skulderen igen."

Desuden mener han, at det er en rigtig god idé, at man som lærer ikke bliver hængende alt for længe.

"Der burde være en regel om, at alle lærere skulle ud og producere hvert tredje år."

Peter Garvolds karriere giver et godt billede af udviklingen i fotograffaget. I 1981 blev han uddannet som fagfotograf på Århus Tandlægehøjskole, derefter var han reklamefotograf i et par år og valgte så at beskæftige sig udelukkende med levende billeder. I 12 år var han ansat i et produktionsselskab, Zapia Film, hvor han lavede kortfilm, drama/dokumentarfilm, reklamer og regionalt tv.

"Vi havde masser at lave, men efterhånden kom vi også til at mærke, at der blev mange om buddet, og vi blev presset i pris. Så vi endte med at være to fastansatte og en masse freelancere, som blev ansat til enkelte produktioner. Jeg kunne se, hvor det bar hen, så jeg søgte væk i tide."

Et halvt år efter, at Peter Garvold forlod produktionsselskabet, lukkede det. Det var i 1999.

Den megen debat om fremtidens udflydende faggrænser, hvor journalister skal være reporterfotografer og selv skal stå for lyd og billede, skræmmer ham nu ikke.

"Det er fint, man skal bare ikke gøre det for at spare penge. Jeg tror ikke på, at en journalist både kan finde historier, vinkle og forholde sig til teknikken. Det må gå ud over kvaliteten, og på et tidspunkt må seerne blive trætte af at se nyhedsindslag, hvor lyden er dårlig, og folk er blå i hovederne. Indtil da må vi fotografer sørge for at holde fanen højt og påvirke vores kolleger til at lave billederne af høj kvalitet."

Det er lysten, som skal drive værket, og tilbage igen til Peter Garvolds beslutning om at være med i marken igen som 50-årig: "Hvis har man lysten i sig, kan man jo ikke lade være. Sat lidt på spidsen, er det sikkert ikke alle i min alder, som vil vælge at skifte til nye udfordringer i en økonomisk trængt branche."