search

Ud af billedrøret

  Tv-nyhederne fokuserer entydigt på krig, katastrofe og konflikt - og ifølge en ny rapport er seerne hamrende trætte af det. De vil gerne se tv om ulandene, men det skal handle om mennesker, samfund og kultur. UDLAND. Den 11. november 2003 åbnede TV AVISEN klokken 21.00 på højdramatisk vis:

Tv-nyhederne fokuserer entydigt på krig, katastrofe og konflikt – og ifølge en ny rapport er seerne hamrende trætte af det. De vil gerne se tv om ulandene, men det skal handle om mennesker, samfund og kultur.

UDLAND. Den 11. november 2003 åbnede TV AVISEN klokken 21.00 på højdramatisk vis:

»Et par turister blev filmet skråt nedefra af et amatør-kamera. De står og peger og ser sig omkring, da der pludselig lyder et højt brag. Ruderne ryster i bygningerne bagved parret, deres ansigtsudtryk udstråler angst. Kameraet fejer pludselig ned og hen over gaden, mens man på lydsiden hører en stemme sukke 'Oh, my God!'. Billederne skifter til rygende ruiner og nødhjælpsfolk, som bærer sårede eller døde bort. På lydsiden høres ambulancesirener og ordrer på tyrkisk. Herefter startede studievært Trine Sick sin speak: 'Terrorister har igen slået til mod Istanbul. To kraftige selvmordsbomber dræbte i formiddag 27 og sårede 450.'«

Citatet stammer fra rapporten »Verden langt herfra« og er typisk for udenrigsnyhederne i dansk tv. I rapporten bruges selvmordsbomben i Istanbul som billede på den såkaldte 'brændpunkts-journalistik', og indslaget er et eksempel på, hvorfor et stigende antal seere 'står af' på tvs nyheder om det fjerne udland. Rapporten er især baseret på tre fokusgruppers opfattelse af nyhedsindslagene, og konklusionen er klar:

»I fokusgrupperne reagerede seerne klart negativt på nyhedsredaktionernes brug af dramatisering som journalistisk metode og især på konsekvenserne af, at seer-appel søges skabt igennem det redaktionelle valg af særligt konfliktfyldte begivenheder, død, ulykke, ukontrolleret vrede, apati og dramatiske billeder. Kritikernes centrale pointe var, at dramatiseringen slører for indholdet,« hedder det i rapporten.

Som en af fokus-seerne formulerer det:

»Det er ikke nyheder, jo, det er det jo, men jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med det.«

Undersøgelsen er lavet af Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE) og Danmarks Journalisthøjskole (DJH) med økonomisk støtte fra Danida. Lars Kabel, lektor på DJH, har ført pennen.

Formålet har været at analysere danske tv-nyhedsudsendelser og faktaprogrammers dækning af ulande og mellemindkomstlande uden for den vestlige kulturkreds. Analysen bygger på seks ugers nyhedsindslag på DR 1, DR 2 og TV 2 – i perioden 1. november til 15. december 2003 – samt nyhedsmagasiner, dokumentar- og faktaprogrammer på de samme kanaler i hele 2003. En systematisk gennemgang af nyhedsindslagene viser et markant fokus på breaking news:

»Nyhedsdækningen af ulykker, kriminalitet, krig, borgerkrig, terror, sygdom og katastrofer fyldte mellem 47 og 61 procent af stoffet om verden langt herfra,« opsummerer rapporten.

Den fremhæver også, at redaktionerne stort set altid vinkler på konfliktstof – og at dét er et stort problem. Af fokusgrupperne fremgår det, at seerne foretrækker mindre konflikt, magt og politik i nyhederne og mere om mennesker, hverdagsliv og det alment menneskelige. Som rapporten noterer:

»(Seerne) ønskede mindre stat og mere samfund. De efterspurgte flere muligheder for identifikation og spejling af deres egen tilværelse samt en større genkendelighed. De ønskede mere om det typiske og mindre om det atypiske.«

Bekræfter analysen ikke kun, hvad tv-redaktører og -nyhedshunde har ment at vide, siden det første billedrør blev parkeret i de danske stuer – nemlig at danskere ikke interesserer sig for dét, der ligger uden for Nyborg, Næstved og naboens navle?

Nej, faktisk ikke. Seerne i fokusgrupperne vil gerne se programmer om verden langt herfra, men de vægter identifikation og viden om mennesker, samfund og kultur højere end terrorbomber. Et bevis for det finder rapporten i en række af de senere års meget succesfulde programmer om ferie og rejser, kokke og mad i eksotiske omgivelser, natur og wildlife, reality-shows på fjerne bounty-øer og ekstremsport. En type programmer, der altid bæres af stærke værter og ofte involverer almindelige mennesker i deres eget miljø.

Undersøgelsen viser samtidig, at seerne føler sig i godt selskab med dokumentar- og faktaprogrammer som for eksempel Horisont og Dags Dato, hvor der – til forskel fra de almindelige nyhedsudsendelser – er tid til at gå i dybden og formidle sammenhænge og forklaringer.

  • Lars Kabel: »Verden langt herfra – en analyse af nyheder og faktaprogrammer i dansk tv« er udgivet af CFJE, Århus, 2005. Der afholdes seminar om rapporten torsdag 16. juni fra 13-16 på Radisson SAS Falkoner i København. Tilmelding hos CFJE på hh@cfje.dk
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen