search

»Ubegavet sports­journalistik på nettet«

Erfarne sportsjournalister er frustrerede over nettet. De mener ganske enkelt, at det er svært at finde journalistik om sport, der er værd at læse. Det skræmmer kilderne langt væk.

Erfarne sportsjournalister er frustrerede over nettet. De mener ganske enkelt, at det er svært at finde journalistik om sport, der er værd at læse. Det skræmmer kilderne langt væk.

KLIK-KLIK. Jyllands-Postens journalist Dan Philipsen, der blev Årets Sportsjournalist i 2010, er bekymret over, at der ikke findes begavet sportsjournalistik på det net, der tager flere og flere af de redaktionelle ressourcer, men primært omsætter dem i klik og hurtighed.

»Når man på redaktionerne bruger så mange ressourcer på at lave netjournalistik, koster det selvfølgelig et andet sted,« siger Dan Philipsen, der frygter, at journalistikken ligefrem skal blive så dårlig, at den lever op til sit image.

»Jeg frygter, at vi er på vej tilbage til et punkt, hvor vi faktisk fortjener det ry, at vi bare skriver "nu vandt Danmark 2-0 – nej, hvor var det godt" eller "nu tabte Danmark 2-0 – nej, hvor var det dårligt". Dét er stadig en uretfærdig kliche, men ubegavet netjournalistik kan virkelig være fordummende, og ubegavet sportsjournalistik på nettet er noget af det absolut værste,« siger Dan Philipsen.

Det er hurtigheden på nettet kombineret med den ukritiske begejstring, der er genrens store trussel, vurderer Rasmus Bech, Politiken. Og den anføres ikke mindst af de vilde unge.
»Nu skal jeg passe på ikke at lyde arrogant eller som en sur, gammel mand, men de senere år er der dukket en hærskare af unge og meget begejstrede sportsjournalister op på allehånde medier, især netmedierne og de selvbestaltede hjemmesider. Ofte er de mere fans end reportere. Og de etablerede medier får jo også en snert af det,« fastslår Rasmus Bech.

I det hele taget udfordres niveauet i den etablerede netjournalistik af uautoriserede hjemmesider produceret af ikke-uddannede.
»Alt det dårlige, de laver, rammer jo også os, og dér er vi magtesløse, for dem har vi ingen indflydelse på,« siger Dan Philipsen.

Meget tyder på, at sportsjournalistik som genre i særlig grad udfordres af nettet. Dan Philipsen understreger for eksempel, at han ikke ser den samme udvikling inden for politisk journalistik på nettet.
»Den er stadig værd at læse, men det er der ikke ret meget af sportsjournalistikken, som er,« siger han.

Kopijournalistikken er for eksempel blevet en del af den accepterede fødekæde for sportsjournalistik på nettet. Det er helt almindeligt, at en net-redaktion tager en historie fra et andet medie og skriver "Medie: Morten Olsen til Ajax" for dermed at bringe nyheden – uden at tage ansvaret.
»Den slags giver muligvis klik, men er også med til at ødelægge troværdigheden,« mener Dan Philipsen, som kan mærke, at kildernes villighed til at medvirke i artikler til papiravisen bliver stadigt mindre.

»Det er helt vildt, som jeg kan mærke det. Fra måned til måned bliver kilderne mere og mere irriterede og indesluttede og svære at snakke med. De siger: "Jeg ville sådan set gerne have lavet et interview med dig, men fordi alle mulige andre medier planker det og laver overskrifter på noget, som jeg slet ikke har sagt, vil jeg alligevel ikke." Og dén holdning betyder, at vi får færre og færre muligheder for at tale med spillere og ledere,« siger Dan Philipsen, der dog fornemmer, at de etablerede medier har skruet lidt ned for blot at kopiere andres rygter:

»For et år siden kaldte jeg ikke nettet for andet end journalistikkens dødsgang. Det kan du nok godt få mig til at sige igen, men hvis jeg var sur for et år siden, er jeg trods alt kun vrissen nu,« fastslår han.

Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør på Berlingske, har lavet sportsjournalistik i 11 år. Selv om han generelt mener, at sportsjournalistikken er i fremgang, erkender han samtidig, at nettet er en udfordring. Også for printmedierne. Forklaringen er, at de historier, der ikke giver klik på nettet, også kan blive prioriteret ned på print.

»Hvis man har lavet en feature om magtstrukturerne i Danmarks Idræts-Forbund – grundigt arbejde, som har taget tid – oplever man, at historien ikke bliver modtaget særligt aggressivt på nettet. Det har nok skabt en glidebane, hvor journalisterne laver de ting, kunderne efterstræber, og det er jo i høj grad fodbold og cykling og de store navne, de store klubber. Det har klemt de små sportsgrene, det er der ingen tvivl om.«

På Ekstra Bladet føler chefredaktør Geir Terje Ruud sig ikke ramt af kritikken af netjournalistikken. Hans pointe er, at underholdende journalistik om sport giver god økonomi, der kan styrke journalistikken.
»Eb.dk er faktisk et af de sites, som tjener penge, og det betyder, at vi måske får råd til at ansætte flere. Så kan det være, journalisterne får mulighed for at foretage tre opkald i stedet for to, inden de skriver en historie,« siger Geir Terje Ruud, der heller ikke mener, der er grund til at begræde, at sport på nettet bliver populariseret.

»Man skal huske, at selv om folk kan lide at læse om politik og spillere, så går de også op i underholdning og private historier. Så selvfølgelig er det en god historie, når Caroline Wozniacki bliver forelsket. Vi er jo i underholdningsbranchen, og snart er sportsindustrien som Hollywood. Vi skal dække den både kritisk og underholdende,« mener Geir Terje Ruud.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen