Teknikken er blevet allemandseje, og der er masser af gode internationale eksempler til efterfølgelse. Alligevel går det forholdsvis langsomt fremad i Danmark, når det gælder om at udnytte mulighederne på det moderne internet.

Youtube, MySpace, Jaiku, Twitter, Flickr, Blufr, Fotki, Diigo, Macaca, Syncnotes, Trooker, Zoho, Doodle. Pandora …

Listen over såkaldte Web 2.0-tjenester er allerede lang som en rodbehandling, og hver eneste dag kommer der nye til. På webstedet All Things Web 2.0 finder man for eksempel 2.523 links til sider, hvor man kan dele fotografier, samarbejde om projekter, holde konferencer, se hvilke servere en email passerer på vej til modtageren og en guds velsignelse af andre mere eller mindre brugbare ting.

Men ser man på Danmark isoleret, er det sværere at få øje på nyskabelserne.

”Det umiddelbare indtryk er, at der er en behersket trang eller lyst til at kaste sig over de her nye ting,” vurderer webekspert Kurt Westh Nielsen fra Computerworld.

Han mener, at der er uanede uudnyttede muligheder for de danske medier, hvis de i højere grad turde kaste sig ud i eksperimenter.

”Jeg ser blandt andet et stort potentiale i mash ups – muligheden for at kombinere data fra flere forskellige kilder og præsentere og visualisere dem på nye måder. Når det for eksempel gælder lokal-journalistik er det oplagt, at de nye muligheder for at vise, hvor en begivenhed fandt sted direkte på et kort, kan udnyttes på mange forskellige måder. Hvis jeg hører et brag i min gade klokken tre om natten, vil jeg gerne kunne slå op på et kort og se, hvad det var, der skete,” siger han.

Paradoksalt er de store mediehuse hæmmet af de voldsomme investeringer, de har foretaget i de seneste år, når det gælder teknologi. De fleste har enten købt sig til store indholdsstyringssystemer eller selv udviklet løsninger, som dels er besværlige og dyre at vedligeholde og dels er svære at udvide med nye funktionaliteter, forklarer Kurt Westh Nielsen.

”Jeg tror, vi vil se et ryk væk fra de skræddersyede super-kostbare cms’er over i retning af nye, gratis open source-værktøjer, der er usandsynligt nemme at anvende. Det vil frigøre en masse kræfter. Man hører jo igen og igen folk, som er involveret i nye projekter, sukke, når det første møde med it-afdelingen skal holdes, fordi de ved, at teknologien er en stopklods, og at man i bedste fald efter lang tids udvikling kommer op med noget, der virker sådan nogenlunde. Web 2.0 er jo i høj grad opbygget af klodser, som det ikke kræver specialviden at flytte rundt på. Det har brudt mediernes de facto-monopol på at publicere, men til gengæld er der også mange fordele for medieselskaberne, hvis de selv formår at udnytte de nye muligheder,” siger Kurt Westh Nielsen.

Det er dog ikke kun teknikken, der kan komme i vejen for medieselskaberne. Kulturen kan også være en hæmsko.

”I de tilfælde, hvor man kan kombinere egne data med andres og på den måde skaber nye tjenester, møder jeg tit en angst for på den måde at gøre sine data frit tilgængeligt. Det er et brud med den traditionelle måde at tænke på,” siger Kurt Westh Nielsen.

Thomas Madsen-Mygdal, partner i Social Square og en af bagmændene bag fotodelingstjenesten 23, kalder det en naturlov, at de nye idéer for størstepartens vedkommende ikke kommer fra de etablerede (medie)selskaber.

”For de store medieselskaber handler det nu mest om at risikominimere, og det kommer der sjældent gode idéer ud af. Til gengæld er der i dag et enormt potentiale for to-tre journalister, der sætter sig sammen i en baggård og udvikler noget nyt. Så kan medieselskaberne altid opkøbe på et senere tidspunkt,” siger han.

Læs om de mange muligheder for at bruge kort i netjournalistik (geo-journalistik) hos eJour, som for nylig dedikerede en hel udgave til emnet.