Illustratorer bruger flittigt fotografers billeder som forlæg til tegninger og collager. De færreste ved, hvad der er tilladt, og mange overtræder reglerne. Journalisten kridter den juridiske bane op.

GRÅZONE. Sidste sommer var moderedaktør Lotte Freddie på forsiden af Journalisten. I oktoberudgaven af Euroman dukkede det samme billede af Lotte Freddie pludselig op igen. Ikke som foto, men en tegning. Lægger man tegning og foto oven på hinanden, er ligheden indiskutabel.

Tegnere og illustratorer bruger ofte professionelle fotografers billeder, når de laver collager og tegninger – som i eksemplet fra Euroman. Men mange illustratorer er usikre på, hvor grænsen går, når de låner fotos uden at spørge om lov.

Kasper Heine, partner i advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, er advokat med speciale i ophavsret. Han siger, at det ikke er tilladt at lave en tegning efter et fotografi uden samtykke. Journalisten har forelagt ham sagen fra Euroman.
»Der er ingen tvivl om, at tegningen er en kopi af billedet. Det kræver altid fotografens samtykke.«
tegningen af Lotte Freddie er et ud af talrige eksempler på, at fotografier bliver brugt i illustrationer, tegninger og kunstværker.

»Fotografers – og andre rettighedshaveres – ophavsret bliver krænket adskillige gange hver dag,« forklarer Kasper Heine.
For eksempel er mange illustratorer og kunstnere ikke opmærksomme på, at de også skal have fotografens tilladelse til at bruge bare et lille udsnit af et fotografi.

»Fotografen har eneretsbeskyttelse til hele fotografiet. Eneretten gælder også, selv om kunstneren kun tager et fragment af billedet,« siger han.
Med andre ord skal illustratoren bede om tilladelse til at bruge fotografiet, selv om det bare er en arm eller et ben.

Antallet af ophavsretssager inden for området er forholdsvis få. Men de findes. Aktuelt er den amerikanske fotograf Platon Antoniou for eksempel ude efter kunstneren Kristian Hornsleth, fordi Hornsleth har malet oven på et foto af Pamela Anderson, som Antoniou har taget.

Associated Press har sagsøgt plakatkunstneren Shepard Fairey for en plakat med Barack Obama baseret på AP-fotograf Mannie Garcias originalfoto. Historisk har blandt andre Paul Cezanne, Andy Warhol og den tyske fotomontage-kunstner Helmut Herzfeld brugt fotos som forlæg eller i collager.

Hvis Andy Warhol havde været underlagt den danske ophavsretslov, skulle han ifølge Kasper Heine have sikret sig fotografens samtykke for at lave sin berømte Marilyn Monroe-serie.

»I Danmark må man ikke skabe et kunstværk på baggrund af andres værker, medmindre man har fået samtykke fra alle implicerede rettighedshavere til det oprindelige værk,« siger han.

Men selv om fotos dagligt indgår i illustrationer verden over, fører det sjældent til sagsanlæg. Enten fordi overtrædelsen ikke bliver opdaget, fordi det ikke kan betale sig økonomisk at rejse en retssag – eller fordi fotograferne er smigrede over at se deres billede blive brugt af andre og kan se noget positivt i eksponeringen, forklarer Kasper Heine.
»Fotograferne synes i mange tilfælde, at det er cool. Og derfor undlader de at gøre en sag ud af det.«

Og sådan endte Euromans brug af Isak Hoffmeyers Lotte Freddie-billede også. Selv om Euroman ifølge fotograf Isak Hoffmeyer ikke har fået tilladelse til at bruge billedet, er han ikke vred over tegningen.

»Nej, det er i orden med mig. De bad mig om at sende nogle billeder med Lotte Freddie, og jeg vidste ikke, at de ville bruge det til at lave nogle tegninger.«

Han siger, at det bedste selvfølgelig ville være, hvis redaktionen havde spurgt om lov først.
»Men Euroman er jo en af mine faste samarbejdspartnere, og jeg vil ikke gøre mere ved det.«

Art director hos Euroman Sune Ehlers forklarer, at bladet altid tjekker fotorettighederne til billeder. Også i dette tilfælde.
»Efter hvad du fortæller mig, må Isak have glemt, at vi fortalte ham, at fotoet skulle bruges til en tegning. Vi gør meget ud af at cleare det med folk.«

Sune Ehlers mener, at illustrationen er resultatet af tegnerens egen fortolkning.
»Illustratoren har siddet og kigget på et fotooplæg og lavet sin egen fortolkning. Området er en gråzone. Og det vil altid være en vurdering fra gang til gang.«

HVOR GÅR GRÆNSEN?

Jenz Koudahl, illustrator, Spild Af Tid Aps
»Jeg bruger ofte fotos i collager – blandt andet til Journalisten. Nogle gange betaler kunderne for billedet, så jeg har min ryg fri. Andre gange bruger jeg baggrunde, hoveder, øjne eller kroppe, som jeg har klippet ud af blade, som er 20-30 år gamle. Jeg kan godt lide blandingen af foto og tegning, fordi jeg kan lave nogle groteske ting ved at sætte et hoved eller en krop på en tegning. Jeg ser det ligesom at sample musik og bruger kun dele af fotografiet. Men jeg er sgu tit i tvivl.«

Simon Bodh Nielsen, illustrator, Llustra
»Min grænse går ved, om jeg synes, at jeg har tilføjet noget eller lavet noget, der ikke var der i forvejen. Det er ikke en fed følelse at klippe noget ud og bruge det, som det var i forvejen. Der skal en bearbejdning til, så jeg skaber noget nyt. Nogle gange må jeg sige til kunden, at vi må løse opgaven på en anden måde. Jeg vil ikke sætte mit navn på et anden persons billede.«

Shepard Fairey gør det …

Plakatkunstneren Shepard Fairey har ind-rømmet, at han brugte AP-fotograf Manny Garcias billede til at lave den berømte HOPE-plakat med Barack Obama. Men Shepard Fairey mener ikke, at det er tyveri.

Paul Cézanne gjorde det …

Paul Cézannes olie- maleri "The Bather" (1885) hænger på Museum of Modern Art i New York. Maleriet er lavet ud fra et foto.

Journalisten gør det …

Journalisten har selv bedt illustrator Peter Hermann om at lave en tegning ud fra et foto af Anders Rou udleveret af ham selv. Adspurgt kan Anders Rou ikke huske, hvem der har taget billedet. Hvem melder sig?