Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:47 22.10.2021 Anna Sol Jørgensen

Tyske medier kræver milliarder fra Google

420 millioner euro – svarende til 3,1 milliarder danske kroner.

Det er, hvad et kollektiv af forhandlere på det tyske medieområde, Corint Media, kræver fra Google i 2022. Licensen dækker over Googles brug af mediers overskrifter, artikeluddrag og for forhåndsvisninger af billeder i søgemaskinen.

Det skriver Corint Media, der repræsenterer omkring 200 rettighedsholdere, i en pressemeddelelse.

Prisen på licensen er baseret på vurderinger fra styrelsen for patent og varemærker og de krav, som andre lande har stillet til Google. I Australien lyder beløbet på 100 millioner euro, mens det i Canada er omkring 400 millioner euro, og i Frankrig 500 millioner euro.

“Med dette tilbud, er forhandlingerne med den største platform, der bruger presseindhold, gået ind i sin afgørende fase. Lovgivninger er der, og den er blevet legitimeret af EU og godkendt udenfor EU. Nu er det et spørgsmål om hurtigt at fastsætte en pris, der er transparent og yder retfærdighed til pressens vigtighed på internettet,” siger Markus Runde og Christoph Scwennicke, direktører i Corint Media, i pressemeddelsen.

SENESTE NYT

Flere nyheder