Nynazisterne kujonerer journalisterne for åben skærm. Efter nynazisternes seneste sejr har tyske journalister og redaktører diskuteret, hvordan de bliver bedre til at tackle nynazisterne.

TYSKLAND. Den 19. september sidste år var Holger Apfels store aften. Som leder af Sachsens højreekstreme parti, NPD, havde han netop fået 9,2 procent af stemmerne ved delstatsvalget, og nu stod han sammen med de andre partiledere i tv-stationen ZDFs valgstudie.

Ikke så lidt af et ridderslag for et parti, der til daglig blev holdt ude af medierne.

»Hvornår fortæller De Deres vælgere, at De er nynazist,« lød studieværtens første spørgmål til Holger Apfel.

Partilederen lod sig ikke provokere, i stedet benyttede han lejligheden til at takke sine vælgere i nationaldemokratiske vendinger:

»Det er en stor dag for alle de tyskere, der stadig har lyst til at være tyskere.«

Så forlod de andre partiledere studiet i protest, og studieværten blev grebet af noget nær panik.

»Vær så venlig at tie stille, vær så venlig at tie stille,« bad hun Holger Apfel.

Hos ARD var situationen den samme. En journalist med ubehaget malet i ansigtet holdt mikrofonen frem mod Holger Apfel, som om han havde rabies, og før interviewet var kommet i gang, afbrød udsendelseslederen samtalen.

Bagefter var alle enige om, at tv-stationerne havde fejlet totalt. De havde været komplet uforberedte på situationen, de havde skandaliseret sig selv, og værst af alt: De gjorde NPD til ofre i den bedste sendetid.

»Med deres aggressive og udemokratiske magtdemonstration har public service-stationerne i det mindste vist ét: Hvis det bliver alvor, tæller demokratiske regler og borgerlig anstændighed ikke; høflige er vi kun mod de mægtige,« kommenterede den venstreorienterede avis 'taz' efter valget.

Til tv-stationernes forsvar kan man kun sige, at de på valgaftenen fulgte en lang tradition for tyske mediers omgang med højreekstremister: De beskrives jævnligt, men kommer ikke selv til orde. I stedet dæmoniseres de i speakerteksterne.

Netop for Tyskland er det vanskeligt at acceptere, at der findes en grobund for det yderste højre. Men efter valget den 19. september lader realiteterne sig ikke længere fortrænge, og lige siden har journalister og redaktører diskuteret, hvordan man journalistisk forsvarligt kan behandle NPD og det andet højreekstreme parti, DVU, der sidder i Brandenburgs delstatsparlament.

Kan man overhovedet tale med en NPD-mand uden at komme til at fungere som mikrofonholder for en rabiat demagog?

I presselogen i Sachsens delstatsparlament har journalisterne efter valget lagt sig fast på en åben, men kritisk linje:

»Vi vil berette nøjagtigt om partiet og belyse baggrundene. Mere end nogensinde før må vi bestræbe os på ikke at blive misbrugt som nynazisternes kronikører,« siger formanden, Gunnar Saft.

Delstatens regionalaviser har i årevis haft NPD-folk på nært hold i byrådene, men nogen fast redaktionel procedure har man fortsat ikke. Hver enkelt sag må afgøres for sig.

Kuno Haberbusch, chef for det undersøgende tv-magasin Panorama på ARD, mener, at journalisterne er tvunget til at opruste:

»I omgangen med højreekstremister må man researche mere, så man kan imødegå deres fraser med fakta,« siger han.

»For tiden arbejder mange journalister med højreekstremismen. Men hvor mange af dem ved noget om NPD-kandidaterne og deres ofte tvivlsomme fortid? Hvem besøger dem forud for et valg og udspørger dem om deres angivelige fagområde? Gør man det, kommer der kun en hjælpeløs stammen. Og jo oftere man kan sende sådanne journalistisk upåklagelige indslag, jo værre bliver virkningen for højreekstremisterne.«

Kuno Haberbuschs ord lyder som det eneste rigtige at gøre, men hvordan skal det lade sig gøre på hårdt pressede lokalredaktioner?

»Så længe de gør sig selv til grin, er der jo ingen problemer, men hvad gør vi, hvis de gør et godt arbejde i byrådet?« spørger Jana Klameth.

Hun er lokaljournalist for Sächische Zeitung i Pirna, hvor NPD har to mandater i byrådet.

En af hendes kolleger, der ønsker at være anonym, mener, at avisen skriver alt for ukritisk om partiet.

»NPD fik helt op til 25 procent af stemmerne i dette område. Man må gå ud fra, at de vælgere også læser avisen, og disse læsere tør avisen ikke støde fra sig,« formoder han.

Medarbejderen tror ikke på Kuno Haberbuschs anvisninger.

»NPD-politikerne har siddet i byrådene her i Sachsisk Schweiz (det sydøstligste hjørne af Tyskland, red.) i årevis. De ved, hvad de taler om. De er ikke dumme. Dem kan man ikke lokke på glatis. Men deres kommunalpolitiske interesse er kun facade. De er kun interesseret i fremmedhad og nationalsocialisme. Det er det, man skal fortælle.«

NPD forsøger på sin side aktivt at få samarbejdet med journalisterne til at fungere. Forud for mødet med presselogen i Sachsens parlament forhørte partiet sig grundigt om, hvordan journalisterne ønskede det, og om der skulle serveres sandwiches.

»Selv om der skrives mange løgne om os, må man tale med pressen.

Journalisterne er jo ikke fri – de har fået besked på at skrive tendentiøst, og det må vi leve med,« siger Uwe Leichsenring, en af NPDs 12 mandater i Sachsens delstatsparlament.