Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:39 27.04.2021 Mads Allingstrup

Tyske medier i infight med Apple over mulighed for at slå tracking fra

Der er optræk til ballade i Tyskland, efter at Apple har varslet privacy-ændringer i sit snarligt kommende iOS 14.5-system.

Her skal apps spørge brugeren om lov til at tracke brugerens adfærd og bruge indsamlede data til reklamer. Brugerne vil, formentlig, vælge at takke nej.

Det har vakt vrede i den tyske reklameindustri, der i går afleverede en klage til den tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt.

Takker brugerne nej til tracking, vil reklamerne ikke være målrettede og derfor mindre indbringende.

Brancheforeningen, der inkluderer mediegiganten Axel Springer, hævder, at Apple bruger sin kontrol over platformen til at udelukke konkurrenter fra at indsamle data, mens Apple fortsat selv kan. Det har Apple tidligere afvist.

SENESTE NYT

Flere nyheder