search

Tyske journalister er blevet kritiske aktionærer

 

 

Fri adgang for tv-journalister til aktieselskabers generalforsamlinger. Det krav lyder fra de helt store virksomheders talerstole i Bayern – journalisterne er nemlig blevet små-aktionærer med taleret.

 

TYSKLAND. Når tyske tv-journalis-ter vil dække generalforsamlingerne i de store aktieselskaber, bliver de som regel bedt om at slukke deres kameraer efter formandens beretning. Spørgsmål fra kritiske aktionærer må ikke båndes, og kun de skrivende journalister med blok og blyant får lov at blive i salen.

»Jeg var til en generalforsamling i Allianz, og jeg blev så vred, at jeg truede dem: Jeg køber en aktie og holder en tale,« fortæller tv-journalisten Christoph Arnowski fra Bayrischer Rundfunk, den regionale udgave af public service-tv.

Han gjorde alvor af sin trussel. Godt nok købte han ikke selv en aktie – for ikke at blive inhabil. Men han fik det bayerske journalistforbund (BJV) med på idéen. BJV købte en aktie i hver enkelt af delstatens DAX-virksomheder. DAX står for tysk aktieindeks og omfatter de 30 børsnoterede selskaber i Tyskland med størst omsætning. I Bayern er forsikringskoncernen Allianz og bilproducenten BMW blandt de mest kendte.

Det bayerske journalistforbund har købt 12 aktier til i alt 380 euro (omkring 2.800 kroner). Pengene er bogført på forbundets PR-konto. Hver gang der er generalforsamling i et af firmaerne, møder BJVs direktør eller formand op, beder om taletid og kræver offentlighed på generalforsamlingen.

»Vi vil ikke have de filtrerede film, som selskabets eget tv-team laver. De vil nemlig ikke høre de kritiske små-aktionærer,« fortæller Frauke Ancker, der er direktør i BJV.

Men det er ikke så let, som journalisterne tror, siger Richard Lips, der er ansvarlig for Allianz' eksterne kommunikation. Generalforsamlinger hører nemlig under privatretten, og derfor kan hver enkelt aktionær i princippet erklære generalforsamlingen ugyldig, hvis vedkommendes overordnede personlige rettigheder bliver krænket – og det kan blandt andet ske, hvis han eller hun bliver fotograferet. Og det er for dyrt, siger Lips.

Tilbuddet fra Allianz er derfor, at tv kan få bestemte 'tidsvinduer', hvor dækning er tilladt. Men Richard Lips er godt klar over, at det ikke stiller journalisterne tilfreds:

»Journalisterne vil filme det hele og selv bearbejde det. Tidsvinduer bliver ikke accepteret, de vil have den komplette redaktionelle frihed fra start til slut,« siger han.

Richard Lips spiller bolden videre til lovgiverne:

»Hvis man virkelig vil have, at generalforsamlingen skal være offentlig, så skal man ændre den tyske aktielov,« siger han.

Det mener Frauke Ancker fra BJV ikke, at der er behov for. Med henvisning til aktielovens artikel 118 er det nok, at generalforsamlingens flertal beslutter at lukke tv ind, siger hun. Da hun præsenterede denne idé for et af selskaberne, bad dirigenten hende om at forlade talerstolen, inden hun havde talt ud.

Det betød, at BJVs aktion fik masser af omtale.

Tv-dækning af generalforsamlinger er »tidssvarende«, indrømmer Allianz' talsmand, men insisterer på, at retsgrundlaget er for usikkert.

Christoph Arnowski fra Bayrischer Rundfunk, der fik idéen til aktiekøbet, fortæller, at han er i dialog med flere selskaber om tv-adgang, og at han møder en »vis forståelse«. En af de helt store koncerner, Adidas, giver allerede fuld adgang, beretter Arnowski.

Mens journalisterne arbejder på at få adgang til at dække hele generalforsamlingen, er virksomhederne begyndt at overveje internet-generalforsamlinger. Med password til aktionærerne.

 

Forældet lukkethed

Tekst: Sofie Bille Winding

REVURDERING. Ligesom i Tyskland må tv-medier i Danmark ikke filme under statslige og børsnoterede aktieselskabers generalforsamlinger. Sådan har det været siden 1990, da Erhvervsankenævnet stadfæstede Finanstilsynets kendelse om, at åbenhed for pressen på generelforsamlinger ikke indebærer elektroniske optagelser.

»Det er et meget stort problem for os,« siger erhvervsredaktør i Danmarks Radio Susanne Hegelund i dag, 14 år senere. Hun mener, at tiden er inde til at revurdere fortolkningen af, hvad åbenhed for pressen indebærer.

»Vi må i langt de fleste tilfælde filme på kongresser og landsmøder, og vi kan ofte med held søge om lov til at filme en domsafsigelse. Men i disse tider, hvor åbenhed og information er i højsædet, er generalforsamlinger stadig lukket land for tv-mediet,« siger redaktøren til Journalisten.

Susanne Hegelund ønsker reglerne ændret, men hun er ikke vild med den tyske model, hvor journalistforbundet køber aktier for at kunne tale tv-mediernes sag på generalforsamlinger.

Det er næstformand i Dansk Journalistforbund, Fred Jacobsen, heller ikke.

»Vi går ind for mest mulig åbenhed og gennemsigtighed i erhvervslivet. Men vi synes ikke, at aktiekøb med henblik på at holde taler er en reel måde at fremføre vores medlemmers interesser på. Det kan vi gøre på mange andre måder,« siger Fred Jacobsen, der er åben over for initiativer fra de elektroniske medier.

Danmarks Radios jurister er i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvad tv-stationen kan gøre for at forbedre vilkårene for tv-optagelser under aktieselskabernes generalforsamlinger.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen