To af Tysklands store morgenaviser er i så alvorlige vanskeligheder, at pessimister bruger ord som "truende insolvens". Både landets største, seriøse avis Süddeutsche Zeitung (SZ) og den venstreliberale Frankfurter Rundschau (FR) har i de seneste måneder oplevet så store underskud på driften, at de har svært ved at betale deres regninger.
Hos FR har bankerne sagt stop for yderligere kredit; chefredaktionen står foran fyring, avishuset i Frankfurt skal formentlig sælges, og 150 medarbejdere sættes på gaden. SZ forventer i år et underskud på 225 millioner kroner efter en massiv tilbagegang blandt især stillingsannoncerne. En mulig redning for SZ kan være at sælge ud af bladhusets lokalaviser eller et samarbejde med den økonomisk stærke aviskoncern WAZ-gruppen fra Ruhr-området.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.