Den tyske højesteret har meddelt, at det ikke er tilladt at skrive, at kansler Gerhard Schröder har grå tindinger, med mindre journalisten først har spurgt ham selv eller hans informationsafdeling og fået det bekræftet.

Det har taget den snart 60-årige kansler halvandet år at få det bragt på plads.

Påstanden om grå tindinger ville normalt udgøre en almindelig sag om ringeagtsytring, men da det nu var kanslerens tindinger, det drejede sig om, blev det hele til et spørgsmål om ytringsfrihed.

Op til det tyske valg i september 2002, hvor Gerhard Schröder stillede op imod udfordreren Edmund Stoiber, bragte presseagenturet ddp et interview med en imagerådgiver. Hun sagde blandt andet, at det ville styrke Schröders troværdighed, »hvis ikke han farvede sine grå tindinger.« Udsagnet fremgår af det formentlig sidste papir fra en domstol i denne sag.

Sådan en – i juridisk forstand almindelig – ringeagtsytring slipper man normalt ikke uskadt fra, med mindre udsagnet altså er sandt. At det ikke var det, bedyrede både kanslerens frisør og andre allerede tidligt i forløbet.

Højesteret har taget sagen alvorligt og er kommet med en afgørelse. Heri står der, at et af principperne bag ytringsfriheden er den frie kommunikationsproces, og den må ikke hindres af en alt for stram pligt til at skrive sandheden.

Men det er altså ikke tilfældet i sagen med kanslerens tindinger – her skulle journalisterne have været mere grundige: Kansleren skulle have været spurgt.

Mindre medier i Tyskland klager fra tid til anden over, at de har svært ved at komme igennem til de store ministeriers presseafdelinger – men det er ikke noget problem hos kansleren, forsikrer hans informationschef J. Alberts. Kansleren har tre talspersoner og fem informationschefer, og de har så meget personale, at de besvarer spørgsmål senest den efterfølgende dag.

Der gik 4 timer og 50 minutter mellem Journalistens spørgsmål og presseafdelingens svar.