Med en hel karriere bag sig på flere af Tyrkiets største medier burde ’Engin’ være alle vegne nu i sin dækning af kupforsøget i juli og de efterfølgende masseudrensninger i landets bureaukrati.

Men alle de fire arbejdspladser, han har arbejdet på, er nu lukket, hans Twitter-konti er spærret i Tyrkiet, og en lang række af hans kolleger er fængslet, eftersøgt eller som han selv flygtet til udlandet.

Engin er er opdigtet navn, da han af hensyn til familien ikke vil stå frem. Hans identitet er kendt af redaktionen.

Hustru anholdt, fordi manden er væk

»En af mine kollegers hustru er blevet anholdt, fordi de ikke kan finde hendes mand. De har også truet hans børn med, at de bliver fængslet, hvis ikke deres far melder sig. Hvilken slags retssamfund er det?« siger Engin.

Der er ifølge Amnesty International stærke forlydender om og billeder af påståede kupmagere, der tilsyneladende har været udsat for tortur og mishandling i tyrkiske fængsler. Billederne er offentliggjort på nettet og nyhedsmedier.

Anklagen om tortur bliver over for Journalisten på det bestemteste afvist af en højtstående tyrkisk embedsmand.

»Påstandene er aldeles grundløse. Tyrkiet har en nultolerancepolitik over for tortur og mishandling. Den politik gælder for alle sager og mistænkte, uanset hvilken forbrydelse de er anklaget for,« siger han anonymt, da han ikke ifølge loven ikke må udtale sig.

Har selv støttet Erdogan

Engin har ikke lyst til at finde ud af, om det er sandt, og derfor holder han sig væk fra Tyrkiet og på lang afstand af Erdogan-regeringen. I dag kalder han den ’et regime’, men i dens første otte år ved magten var han en stærk støtte. Den kombination er uhørt i Vesteuropa, men i Tyrkiet er det almindeligt, at journalister skilter med deres sympatier og til tider mere er aktivister for en politisk sag end journalister, der dækker den.

»Jeg støttede Erdogan, da han gjorde det rigtige. Han startede EU-optagelsesforhandlinger, udvidede frihedsrettighederne, og mange gode ting skete. Ikke kun de medier, jeg arbejdede for, men også lederskribenter på Washington Post, The Guardian, Newsweek, Time og New York Times beskrev Tyrkiet som en lysende stjerne. Kurdere, liberale og ikke-muslimer i Tyrkiet mente også, at Erdogan gjorde det rigtige og skubbede landet nærmere EU,« siger ’Engin’ over WhatsApp, der er krypteret og svær at spore.

Han minder om det siden så berømte Erdogan-citat fra 1990’erne, hvor politikeren kaldte demokratiet for et tog, man kan køre med, til man når sin destination, og så stå af.

»I 2011 mente Erdogan, at han havde nået sit stop, og stod af. Det kritiserede jeg og mine kolleger ham for. Men først da vi begyndte at kalde korruptionsanklagerne mod ham i 2013 for korruption og ikke et kupforsøg, begyndte han for alvor at angribe os,« siger Engin.

Annoncører presset væk

Angrebene rettede sig mod hele viften af medier, der støttede den kontroversielle imam Fethullah Gülen, og det ikke bare mod journalister, men også læsere og annoncører. På landets største avis førte det til et fald i annoncesalget på 70 procent, ifølge Engin, fordi regeringen pressede annoncører til at holde sig væk.

Siden er Gülen-medierne Zaman, søsteravisen Today’s Zaman, nyhedsbureauet Cihan og mange flere på den fløj overtaget af statsudpegede kuratorer og siden lukket. Alle medierne var åbne om deres sympatier for imamen i spalter og æter.

Da de røg, røg det meste af, hvad der var tilbage af kritisk presse i Tyrkiet, vurderer Engin.

»Der er kun bittesmå venstreorienterede aviser tilbage. Det er ikke længere muligt at kritisere regimet. Så selv om valgene er frie, er de ikke fair, for Erdogan kontrollerer 80 procent af alle medier og levner ikke plads til oppositionsfigurer,« mener Engin.

Den tyrkiske regering anerkender ikke, at medielukningerne har noget med deres regeringskritik at gøre. Det handler udelukkende om reelle ulovligheder, siger den, og henviser til, at ejerne bag er anklaget for, at ”opbygge og lede en væbnet terrororganisation”, som det hedder i anklageskrifterne.

Han fortryder egen dækning

Særligt Zaman, men også en række andre medier på den fløj, Engin tilhører, er blevet stærkt kritiseret for deres dækning af tidligere tiders fængslede journalister, som de ikke var enige med. Klarest står kritikken af deres dækning af den såkaldte Ergenekon-sag, hvor uskyldige journalister blev sat i bås med påståede kupmagere, blot fordi de havde skrevet kritisk om regeringen.

En af dem var journalisten Ahmet Sik, der også var kritisk over for bevægelsen omkring imamen Fethullah Gülen. I dag beklager Engin dækningen dengang:

»Det var en fejl ikke at kritisere dommere og anklagere, der fængslede journalister. Men som avis bar vi på fortidens bagage,« forklarer han.

»Tyrkiet har oplevet fem militære interventioner, og under hver af dem var der aviser, medier og journalister, der samarbejdede med kupmagerne. Så da der med Ergenekon kom konkrete beviser for kupplaner mod Erdogan, troede vi på det. Der var lydoptagelser og dokumenter, der viste, hvordan kupplanlæggerne ville samarbejde med medier, og der var dagbøger fra generaler om, hvordan regeringen skulle vælges. Vores bagage fra tidligere formede vores opfattelse af sagen,« siger Engin.

Siden er sagen faldet fra hinanden, de tiltalte frifundet, og regeringen har givet Gülen-tro dommere og anklagere ansvar for at have ført de omfattende og på mange måder retsløse sager. Engin mener dog stadigvæk, at der er en kerne af sandhed i Ergenekon og militærets lyst til at omstyrte regeringen.

»Når vi ser tilbage på dengang, er det klart, at vi begik fejl. Det var meget komplicerede sager, men jeg kan forsikre om, at jeg ikke husker, det var med vilje.«

Efterlyser solidaritet

Samtidig med at han tager det ansvar på sig på egne og kollegers vegne, beklager han sine tyrkiske kollegers manglende solidaritet med den situation, han og hundreder af andre journalister nu er havnet i.

»Ingen af de journalister, der kritiserer os for fortidens fejl, støtter os nu, fordi vi gjorde, som vi gjorde. Men er det klogt at gentage de fejl, vi begik? Journalister blev fængslet af dommere dengang, og nu støtter de ikke de journalister, der bliver fængslet af Erdogan.«

Engin mener ikke, det er muligt at være Erdogan-kritisk i Tyrkiet i dag, og ser ingen opklaring forude og slet ikke efter kupforsøget, der blot har ført til flere menneskerettighedskrænkelser og nye indskrænkninger af frihed.

»Der er intet lys for enden af tunnellen,« siger han.