Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:45 16.08.2023 Morten Bjerregaard

Tyrkisk journalist fængslet for femte gang

Den tyrkiske graverjournalist Baris Pehlivan er for femte gang på tre år blev fængslet.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Journalisten blev tidligere i august i en sms beordret af det tyrkiske justitsministerium til at vende tilbage til fængslet Silivri i udkanten af Istanbul, der huser mange regeringskritikere. Her skal han sidde i otte måneder for brud på landets efterretningslove, lyder det.

Han har tidligere arbejdet som chefredaktør i Oda TV og for avisen Cumhuriyet. Ifølge organisationen Journalister uden grænser (RSF) er Baris Pehlivan den 13. journalist, der fængsles i Tyrkiet i år.

Tyrkiet ligger nummer 165 ud af 180 lande på organisationens pressefrihedsliste.

SENESTE NYT

Flere nyheder