Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:26 10.11.2022 Anna Sol Jørgensen

Tyrkiet vil have Sverige til at udlevere journalist

Sverige kan under ingen som helst omstændigheder udlevere den tyrkiske eksiljournalist Bülent Kenes og fortsætte med at kalde sig et demokratisk land, der overholder retsstatens principper.

Sådan lyder meldingen fra organisation Comittee to Protect Journalists (CPJ).

Den kommer, efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tidligere på ugen anmodede Sverige om at få Bülent Kenes udleveret i forbindelse med, at Sveriges statsminister, Ulf Kristensen, var i Tyrkiet for at drøfte Sveriges ansøgning til Nato-samarbejdet.

Bülent Kenes var chefredaktør for avisen Zaman, som Tyrkiet lukkede efter kupforsøget i 2016. Han bliver nu af den tyrkiske præsident omtalt som terrorist.

”Jeg er kritisk og frittalende, man bare en journalist. Det er så tåbeligt, så dumt, så absurd, at Erdogan brugte mit navn i forhandlingerne om Sveriges Nato-medlemskab,” siger Bülent Kenes til Aftonbladet.

SENESTE NYT

Flere nyheder