Tyndbenet dækning

PRESSEFOTO. Det er med forundring, at jeg igen og igen bemærker, hvor tyndbenet Journalistens dækning af fotojournalistikken i Danmark er. Et godt eksempel er dækningen af Årets Pressefoto i Journalisten nummer 4, hvor elever fra fotoskolen Fatamorgana er blevet bedt om at kåre deres yndlingsbillede. En efter min mening substansløs voxpop, som man oven i købet vælger at kalde for et "tema".

PRESSEFOTO. Det er med forundring, at jeg igen og igen bemærker, hvor tyndbenet Journalistens dækning af fotojournalistikken i Danmark er.

Et godt eksempel er dækningen af Årets Pressefoto i Journalisten nummer 4, hvor elever fra fotoskolen Fatamorgana er blevet bedt om at kåre deres yndlingsbillede. En efter min mening substansløs voxpop, som man oven i købet vælger at kalde for et "tema".

Jeg kan ikke lade være med at forestille mig de reaktioner, der ville komme, hvis man valgte at dække dette års uddeling af Cavlingprisen ved at bede tilfældige højskoleelever fra et forberedende journalistkursus om at komme med deres bud på årets vinder.

I mine øjne er Journalistens useriøse tilgang til fotojournalistikken med til at underminere forståelsen af fotoets udfordrende og debatskabende rolle. Man kunne få den tanke, at Journalisten tager fotojournalistiske emner op – ikke for at bidrage til ny viden om faget, men for ikke at blive beskyldt for at overse deres fotojournalistiske medlemsgruppe.

– Sigrid Nygaard, billedredaktør, Dagbladet Information, og dommer ved dette Årets Pressefoto

1 Kommentar

Luci Smith
26. MARTS 2011
Re: Tyndbenet dækning
Jeg synes heller  ikke at artiklerne/ de billeder der blev bragt var vellykket. Ærgerligt at spise fotojournalistikken af med at bruge siderne på det. Måske skulle man have ventet og bragt noget om det senere?