search

TYNDBENEDE FORSIDER

I den hårde konkurrence strammer dagbladene deres forsidehistorier så meget, at virkeligheden ofte er langt væk. kilder og kolleger mener, at avisernes troværdighed er svækket.
I den hårde konkurrence strammer dagbladene deres forsidehistorier så meget, at virkeligheden ofte er langt væk. kilder og kolleger mener, at avisernes troværdighed er svækket.

 

“Den holdt heller ikke.”
Den oplevelse har journalister fra de elektroniske medier tit, når de tjekker et af de store dagblades tophistorier.
Artiklerne viser sig ofte at væ-re strammet for meget eller pustet op.
Både på TV-Avisen, Radioavi-sen og på TV 2/Nyhederne nikker journalister genkendende til problemet. På TV-Avisen oplever man kilder, der selv ringer for at gøre opmærksom på, at en historie ikke holder.
“For nogle uger siden havde vi for eksempel en dag, hvor vi måtte slå to-tre dagbladshistorier ihjel,” siger nyhedsredaktør Palle Steffensen, der dog ikke vil hænge aviserne ud for at være løgnagtige.
Carl-Johan Rosenberg, redaktionssekretær på Radioavisen fortæller, at “det sker hver uge, at vi oplever historier, der ikke holder.” Han mener dog, hverken at aviserne er værre eller bedre end de elektroniske medier.
Alligevel bliver de tomme historier åbent diskuteret af journalisterne på Radioavisen. Nogle aviser har højere troværdighed end andre, og nogle journalisters historier er Radioavisens journalister særligt opmærksomme på kan være problematiske. Derfor sker det jævnligt, at Radioavisen viger tilbage fra at citere en historie, hvis ikke den er blevet be-kræftet andre steder, fortæller flere morgenreportere, der ofte har oplevet historier, hvor en fjer er blevet til fem høns.
Carl-Johan Rosenberg er ikke meget for at pege på hvilke stofområder, aviser og journalister, Radioavisen er særlig på vagt overfor. Han siger, at det gælder alle de større dagblade, men at
“Jyllands-Posten tidligere hørte til de allermest troværdige aviser. Det gør den ikke mere.”
Og så fortæller han, at der bliver holdt særligt øje med politiske historier fra Børsen.
Børsens chefredaktør Leif Beck Fallesen kan ikke genkende Ra-dioavisens erfaringer med avisens politiske historier. Han si-ger til JOURNALISTEN, at der “ikke ligger noget signal om, at historierne skal være strammede”.

Jyllands-Postens skyderier
Journalist og morgenmand på Radioavisen Jan Falkentoft Pe-tersen lægger Jyllands-Posten nederst i bunken, når han be-gynder en vagt med at læse aviser. Ligesom flere andre har han haft uheldige oplevelser med JP-svipsere.
“Det er for eksempel folk, der ikke kan genkende, hvad de er citeret for og en vinkel, der er strammet for meget,” siger Jan Falkentoft Petersen.
Henrik Bruun, morgenvært på Østjyllands Radio, oplever også oftest, at det er Jyllands-Posten historier, der er strammede. Hans erfaring er derimod ikke, at journalisterne på Jyllands-Posten fejlciterer kilder, men i stedet overfortolker de og tillader sig at konkludere.
“Jyllands-Posten har langt de fleste historier, der er værd at citere. Og jo flere gange man skyder, desto større er risikoen for at skyde forkert,” siger Henrik Bruun.
Han har mange gange måtte lave nye versioner af de historier, som han har fra aviserne, når han senere på morgenen selv har kunne få fat på kilderne.
Henrik Bruun pointerer, at nogle af de negative erfaringer kan skyldes, at kilder får kolde fødder og løber fra citater. Men han mener hovedsageligt, at det er en sygdom blandt kilder fra den politiske verden.
På TV 2 genkender redaktionschef for Nyhederne, Poul Madsen, også problemet med tophistorier, der ikke holder.
“For et par år siden var det klart Jyllands-Posten, der havde det største problem. Nu er det vokset til et generelt problem for morgenaviserne,” siger han.
“Det er den benhårde konkurrence aviserne imellem, der gør, at de strammer deres historier unødvendigt. De går efter at få flest ci-tater. Og de strammer og overfortolker i et forsøg på at stå sig med den “stærkeste” nyhedshistorie på dagen,” forklarer Poul Madsen.
"Jeg afviser ikke, at vi kan lave fejl, og hvis kritikken er rigtig, så skal vi forholde os til det. Men jeg bliver ikke ringet op af kilder der fortæller mig, at der er problemer. Før der kommer mere substans i kritikken er det svært at forholde sig til den," siger chefredaktør på Jyllands-Posten Ulrik Haagerup.
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden kender til de stramme historier. Både i hans egen avis og hos konkurrenterne. Men han afviser, at konkurrencen mellem morgenaviserne står fadder til skæverterne.
“Det handler derimod om den enkelte journalists lyst til at lave en opsigtsvækkende historie og lyst til at gå til grænsen for at ud-fylde sin rolle som nyhedshund. Det handler om journalistens egen etik og en balance om, hvor meget vi prioriterer nyhedsvinklen contra den faktuelle, og at proportionerne er i orden,” siger Tøger Seidenfaden.

Snak om stramninger
I TV 2-regi, det er regionerne og TV 2/Danmark, har avisernes svipsere været diskuteret, for som Jacob Nybroe, redaktionschef på TV 2/Østjylland, siger:
“Vi skærer nuancerne væk på tv. Derfor er vi allergiske over for historier, som ikke holder.”
Det er ikke kun på TV 2, at de strammede historie bliver diskuteret. Tøger Seidenfaden fortæller også, at de er til debat internt på Politiken.
“Journalistisk arbejde består i at komme med nyheder, der vækker folks interesse og er vedkommende for folk. Derfor er en naturlig del af håndværket at forenkle, og så er spørgsmålet, hvornår man forenkler for meget,” siger Tøger Seidenfaden.
Han vil i modsætning til sin kollega, Berlingske Tidendes chefredaktør Peter Wivel, godt erkende, at morgenaviserne ikke er fejlfri. Peter Wivel afviser derimod, at journalister på Berlingske Tidende strammer historier.
“Hvis der er nogen, der har et problem her, så er det de elektroniske me-dier, fordi de er så ultrakorte i deres nyhedsoversigter,” siger han.

Fejlagtig artikel
Den 10. januar i år måtte en journalist på TV 2-Nyhederne se det meste af sin formiddag spildt med at forsøge at føl-ge op på en forsidehistorie, som viste sig at være problematisk.
I artiklen "Tyrkere får særlige ydelser" fortalte Jyllands-Posten om to borgerlige folketingsmedlemmers hårde kritik af en konvention, som embedsmænd i Socialministeriet netop har genforhandlet med Tyrkiet.
Ifølge artiklen sikrer konventionen, at tyrkiske statsborgere i Danmark får en række særlige rettigheder i forhold til andre folkeslag. Allerede efter kort tids ophold i Danmark.
Rettighederne drejer sig om økonomi og indebær blandt andet retten til pension.
I artiklen fremstilles det som om, at rettighederne er noget specielt for tyrkerne. Men de fleste af de nævnte rettigheder gælder også for alle andre udlændinge i Danmark, og er dermed ikke særlige for de tyrkiske statsborgere. Det fremgår bare ikke af artiklen.
Og den pension, som tyrkiske statsborgere kan få via konventionen, og som kritiseres i artiklen, er meget be-skeden.
Efter for eksempel fem års ophold i Danmark vil tyrkiske statsborgere kun være berettiget til 5/40 af en dansk folkepension. Det svarer til omkring 500 kroner om måneden.
En oplysning, der heller ikke er med i artiklen.
Ligesom det heller ikke er oplyst, at tyrkiske statsborgere skal opholde sig fem år i Danmark for overhovedet at kunne få pension.
“Folk forstod det som om, tyrkiske statsborgere kunne komme til Dan-mark og få fuld pension efter et år, og derfor ringede journalister og andre mennesker til mig. Men pensionens størrelse afhænger af, hvor lang tid personen har været i landet,” siger Poul Vorre, der er kontorchef i Socialmini-steriet. Han har været med til at forhandle konventionen igennem og kender den derfor i detaljer.
Chefredaktør Ulrik Haagerup fra Jyllands-Posten understreger, at avisen ikke har skrevet, at de tyrkiske statsborgere kan få fuld pension efter et år.
“Vi har kun skrevet, at de får samme rettigheder som danskere. Og det er ik-ke det samme.”
Og Ulrik Haagerup mener ikke, det er relevant at se på, hvor stort et beløb, de tyrkiske statsborgere reelt får.
“Historien handler om en politisk strid, ikke om økonomi. Og der er ikke dokumenteret én eneste faktuel fejl i historien. Vi har citeret korrekt fra konventionsteksten, og havde vi været op-mærksom på, at nogle af de sociale ydelser også gælder alle andre udenlandske statsborgere i Danmark, så havde vi naturligvis skrevet det. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, det er tyndt at ville bruge præcis den historie til at dokumentere, at morgenaviserne strammer historier.”

Vant til fejl
Poul Vorre blev irriteret over artiklen. Ikke mindst, fordi han dagen efter brugte meget energi på at tale med journalister og andre mennesker for at forklare dem, at tingene ikke hang sådan sammen, som det fremstod i forsidehistorien.
“Men den slags fejl er vi vant til. Det er ikke præcision, der tynger de fleste artikler. Vi plejer ikke at gøre meget for at rette fejlene, for så kunne vi jo ikke lave andet,” siger han.
Pressesekretær Carsten Brink Thom-sen fra Justitsministeriet kender også til historier, der hviler på et tvivlsomt grundlag. Det er ikke et “dagligt fremherskende kaotisk problem”, men i de tilfælde, hvor det går galt, oplever han, at det ofte kan være svært at forklare journalister, at de har fat på en historie, der hviler på forkerte oplysninger.
“De vil have ministeren i tale, for så kan det fremstå som om, der er tale om politisk uenighed, og dermed kan det legitimere at fortsætte med historien næste dag. For i forvejen er der fra journalistens side investeret tid og energi i historien, og vi er måske tæt på deadline. Det er i de tilfælde, vi får en debat, der er opstået på grund af faktuelle misforståelser,” siger han.

Ude af proportioner
Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet på Aarhus Universitet, er en af de flittigst citerede kilder i Danmark. Han oplever dagbladsjournalisterne som “gennemgående ret forsigtige”, “loyale” og “meget omhyggelige.”
Et lidt andet indtryk end det arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen har. Også han er jævnlig gæst på top-ti listerne over de mest brugte kilder i Dan-mark, og han mærker tydeligt, at den hårde konkurrence har fået aviserne til at gå længere for at få en god historie.
“Dagbladene vil helst ikke skrive det samme som de andre, og derfor sker det tit, at de blæser ting op, som er helt ude af proportioner. Som kilde bliver man trukket kraftigt i bestemte retninger, fordi journalisterne ikke er tilfredse med bare at lave en nyhed. Historien skal køres helt ud i ekstremerne, og jeg ser tit i aviserne, at historier inden for emner, som jeg kender til, får mere end de kan bære.”
Tøger Seidenfaden mener, at aviserne fremover bør være særligt opmærksomme på problemet:
“Vi skal hele tiden arbejde kritisk med vores egne historier for at sikre, at de ikke bare er faktuelt rigtige, men også nogenlunde dækkende for den virkelighed, som vi beskæftiger os med. Derfor er det vigtigt med en livlig efterkritik, så vi hele tiden kan blive bedre.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen