Fyringer og hyringer. DR fortæller om det første men glemmer at nævne det sidste – også overfor de fyrede medarbejdere.
40% af de afskedigede medarbejdere hos DR er medlemmer af DJ, og som det høje tal fortæller, så er journalister den personalegruppe, der er hårdest ramt. Men trods den syngende le i medarbejdermarken, så sår DR stadigvæk nye jobopslag.
Journalisten redegør i dette nummer for fyring/hyringssituationen i DR Byen. Her er der dog andre historier at hente, nemlig et kig ind i Borgen, som er DRs nye store dramasatsning. Her kommer journalister og spindoktorer til at spille en fremtrædende rolle i fortællingen, skrevet af altmuligkokken Adam Price.