Twitter søger journalist

Har du 15 års redaktionel erfaring, 10 års erfaring som journalistisk leder og mindst fem års erfaring med ledelse af strategiske partnerskaber - så kan det være, at du er Twitters nye journalist

Det sociale netværk Twitter søger journalist. 

Stillingsannoncen er netop lagt på nettet. Annoncen viser, at Twitter nu skruer voldsomt op for blusset i forhold til at være nyhedsleverandør:

"Twitter spiller en central rolle i udviklingen af nyhedsindustrien – både som værktøj for journalister og redaktioner og som et middel for kunderne til at finde nyheder som de sker," lyder den første sætning i annoncen.

"Twitter har allerede forandret den måde nyheder breakes og givet journalister nye måder at skabe forbindelse til deres læsere. Vi leder efter en erfaren leder, der skal forme og drive den næste vækstfase i Twitters partnerskab med nyhedsindustrien."

Arbejdspladsen er enten i New York eller Los Angeles.

Twitter går efter et strategisk samarbejde med alle amerikanske journalister – både dem, der allerede er på Twitter og dem, der mangler, alle amerikanske nyhedsorganisationer fra New York Times til Huffington Post og alle amerikanske tv-netværk. CNN, Fox News, MSNBC, HLN, Bloomberg osv.

1 Kommentar

Mads Nyvold
2. MAJ 2013
Apropos:

Apropos:
http://simonrogers.net/2013/04/18/farewell-guardian-hello-twitter/