Sociale medier spillede langt fra den afgørende rolle i opstanden i Iran efter sidste valg, som mange vestlige medier har kørt det op til, mener en eksiliransk forsker i nye medier.

Det bliver hverken Twitter eller Facebook, der kommer til at vælte den iranske regering. Der er simpelthen alt for få iranere, der har adgang til sociale medier og forstår at bruge dem, siger Mahmood Enayat, der er eksiliransk forsker i nye medier i ved Oxford Internet Institute, til dagbladet Information.

»Facebook og Twitter kan ikke fostre revolution eller massemobilisering alene af den grund, at flertallet af iranerne slet ikke har netadgang. Og kun de færreste af dem, der har, er i stand til at omgå myndighedernes blokeringer,« siger han til Information.

Efter præsidentvalget i sommeren 2009 startede en bølge af protestdemonstrationer i Iran. Regeringens hårde internet censur og totale forbud mod journalister gjorde det svært for omverdenen at følge med i opstandende, der kunne trække op mod 1 million mennesker på gaden ad gangen.

Gennem en lang række mikrobloggere på hovedsageligt Twitter fik omverdenen alligevel et indblik i konflikten, og internetfænomenet blev dømt »Twitter-revolutionen.«

Mahmood Enayat mener, at Twitters betydning for opstanden blev overvurderet af vestlige medier, der forelskede sig i tanken om Twitters demokratiske betydning.

»Sandheden er, at måske så få som 11 procent af de iranske oppositionsaktivister i selve Iran har adgang til internettets sociale tjenester,« siger han.

Langt størstedelen af de tweets, udlandet fulgte med i, var på engelsk og ikke på det lokale sprog, Farsi. Det tager Mahmood Enayat som et udtryk for, hvor lille en minoritet i landet, der rent faktisk har brugt Twitter aktivt.

Mahmood Enayat er i Danmark for at deltage i et debatmøde om medier og demokrati, der var arrangeret af International Media Support og Mellemfolkeligt Samvirke.