Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:55 06.04.2022 Sebastian Goos

Twitter på vej med længe efterspurgt funktion

Twitter på vej med længe efterspurgt funktion

Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er godt nyt til de Twitter-brugere, der panisk har ledt efter en redigeringsknap.

Twitters brugerchef, Jay Sullivan, bekræfter på Twitter, at man er i gang med at teste en redigeringsknap, som ifølge ham har været den absolut mest efterspurgte funktion blandt Twitters brugere.

Redigeringsknapper kender man for eksempel fra Facebook, hvor det kan lade sig gøre at ændre i et opslag, hvis man opdager en fejl.

Ifølge Jay Sullivan er det dog vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til redigeringen.

”Hvis vi ikke indfører tidsbegrænsninger, kontroller og transparens i forhold til det, der redigeres, så kan redigering misbruges til at ændre den offentlige samtale. At beskytte den offentlige samtale er vores topprioritet i dette arbejde,” skriver han.

Det betyder med andre ord også, at man kan ende med at vente længe på den længe ventede funktion, da Twitter nu vil bruge en rum tid på at få input til, hvordan man bedst løser den udfordring, tilføjer Jay Sullivan.

SENESTE NYT

Flere nyheder