»Twitter har givet mig langt over 100 historier«

Jyllands-Postens Kaare Sørensen har vundet årets DONA-pris for sin pionerindsats på Twitter. Han giver 10 tips til, hvordan man bliver en god journalist på Twitter. Se dem her.

Jyllands-Postens Kaare Sørensen har vundet årets DONA-pris for sin pionerindsats på Twitter. Han giver 10 tips til, hvordan man bliver en god journalist på Twitter. Se dem her.
»Det er som en politiradio, tænd for den og fang det, der sker. Jeg har fået langt over 100 historier på den måde.«

Sådan siger Jyllands-Postens Christiansborg-reporter og ivrig Twitter-journalist Kaare Sørensen. Ved en prisfest i fredags på Hotel Comwell Bella Sky i Ørestaden modtog han den årlige DONA-pris, der uddeles af onlinejournalisternes forening.

Formanden for foreningen, Jon Lund, har i den anledning interviewet den 31-årige prisvinder for Kommunikationsforum. Det er derfra, det indledende citat stammer.

»Du kan ikke træde ind på Twitter og med et trylleslag blive interessant. Du skal vide noget. Men nogle af dem, cremen af dansk politik – om det er 20 eller 50 – vil,« siger Kaare Sørensen også.

Twitter-journalisten har, på opfordring fra Jon Lund, lavet 10 konkrete tips til at bruge Twitter – og lagt dem ud på Twitter via sin profil @KaareSorensen, så alle kan se dem. Han har tagget dem med #twitterbrug, så de er lette at søge efter.

Kaare Sørensen anbefaler blandt andet, at du sørger for at dele ikke bare ord, men også fotos, at du troligt svarer på de spørgsmål, du får af andre Twitter-brugere, og at du følger mange – gerne langt over 100.

Du kan finde alle 10 tips ved at søge i Twitter på #twitterbrug. Eller du kan klikke her, så har Journalisten.dk søgt for dig, og så skal du bare læse de 10 nederste indlæg af Kaare Sørensen.

Du kan også se et screendump af alle 10 tips i Jon Lunds interview her

0 Kommentarer