search

TVIVLSOMME COMPUTER-ORDNINGER

Flere advarer mod populære ordninger med selvbetalte hjemmecomputere.
Flere advarer mod populære ordninger med selvbetalte hjemmecomputere.

“Få en billig hjemme-pc.”
Sådan lyder mange tilbud til journalister landet over, der via arbejdet bliver tilbudt at købe en computer. Købesummen bliver derpå trukket over lønnen, typisk over 36 måneder.
Ideen er, at den enkelte sparer penge ved at undgå at betale skat af de penge, der bliver trukket fra lønnen. Dermed skulle computeren blive billigere end det, hver enkelt kan købe hjemme-pc’en til i butikkerne.
Men flere advarer imod at tage imod tilbuddene, der kan være svært gennemskuelige.
“Det kan ikke betale sig,” siger tillidsmand på Ekstra Bladet, Thomas Szlavik.
Han har flere eksempler på, at det kan vise sig at blive en tvivlsom forretning.
I Politikens Hus blev en Compaq-computer tilbudt via en afdragsordning. Prisen var 14.220 kroner, eller 395 kroner om måneden i 36 måneder. Et tilbud, som en række medarbejdere tog imod.
Men to måneder efter kunne præcis den samme computer købes i Electronic World for 7.999 kroner.
“Godt nok sparer man en del penge, fordi man undgår skat af de penge, man får trukket i lønnen, og der er også en hotline med i prisen. Men du binder dig også i en lang periode, og med den prisudvikling, der er på det her marked, vil jeg ikke anbefale det,” siger Thomas Szlavik.

Lavere pension
Ingen har overblik over, hvor mange journalister, der har benyttet sig af tilbuddet om at få en computer mod at blive trukket i løn. Men i Politikens Hus har over 300 sagt ja til en hjemmecomputer, heraf omkring 60 journalister på Ekstra Bladet. Og en ny tilbudsrunde er netop sat i gang.
Faglig sekretær Flemming Reinvard fra Dansk Journalistforbund bryder sig heller ikke om de mange ordninger. Ifølge ham er aftalerne principielt overenskomststridige, fordi den lavere løn også betyder, at indbetalingerne til pensionen bliver mindre.
“Det tvivler jeg på, at folk har været opmærksomme på. Men derudover er det væsentligste problem, at arbejdsgiveren forventer en modydelse, selvom arbejdsgiveren netop intet giver for, at computeren står derhjemme. Det lægger op til ureguleret hjemmearbejde, og det er ikke ligefrem aftalt i overenskomsterne.”
Fællestillidsmand på Berlingske Tidende Jens Langergaard vil ikke fraråde sine medlemmer at tage imod ordningen, men han er heller ikke voldsomt begejstret.
“Folk skal spise brød til. Det her er fremlagt, som om det nærmest er en gave fra arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne har reelt ingen penge ude at svømme, men tjener faktisk lidt på ordningen.”
Også Jens Langergaard har fundet en tilsvarende computer 7.000 kroner billigere i en butik end det tilbud, der er kommet via hans arbejdsplads.
“Jeg tror stadig, at den enkelte sparer penge ved at købe computeren via den her ordning, men det er ikke ligefrem nogen mirakuløs god ordning. Og jeg tror, der kunne spares flere penge, hvis medarbejderne slog sig sammen og købte fælles ind i stedet.”
Lærere, sygeplejersker og bankansatte er blandt flere andre faggrupper blevet afskåret fra at få hjemmecomputere via lignende ordninger, fordi deres fagforbund har sagt nej til dem. Forbundene mener, at aftalerne om hjemmecomputerne udhuler overenskomsterne.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen