search

Tvivlsomme billeder og en forklaring

 

 

Seerne skal vide det, hvis DR er i tvivl om ægtheden af de billeder, der bliver vist. Nyhedscheferne diskuterer internationalt, hvordan troværdigheden kan blive bedre.

"Med flere og flere daglige nyhedsudsendelser kan det ikke undgås, at der også bliver konkurrence tv-stationerne imellem om at være den første," fortæller nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Lisbeth Knudsen.

Til gengæld er hun ikke i tvivl om, at sandhedsværdien af en historie skal vægtes langt højest, hvis der dukker opsigtsvækkende nyheder op på redaktionen, hvor der kan være tvivl om troværdigheden i billeder eller tekst.

"Ofte vil vi alligevel vælge at bringe historien, men samtidig gøre opmærksom på, at vi er i tvivl om, hvad det er, vi ser. Da vi i december sidste år fik billeder hjem, som i følge teksten viste fanger, der var skudt under et oprør i et afghansk fængsel, stod vi med dilemmaet, for det var tydeligt, at en del af de døde havde været bagbundne og var blevet skudt fra ryggen. Resultatet var, at de endog meget grusomme billeder blev vist, men at studieværten samtidig gjorde opmærksom på, at det var lig fra et påstået fangeoprør. Vi fik en snak med en talsperson fra Human Rights Watch, der klargjorde, at et oprør, lavet af folk med bagbundne hænder, næppe var sandsynligt."

I et tilfælde som dette har Lisbeth Knudsen ingen problemer med, at det er en tvivlsom historie, der er bragt til torvs.

Dels må det forventes, at historien bliver vendt internationalt i det efterspil, der givet kommer, som juridisk afslutning på Afghani-stankrigen. Dels tog TV-A forbehold for tekstens indhold, så seerne selv kunne vurdere, hvad det var, de så.

 

Tillid til billedbureauer
Generelt har hun da også stor tillid til de billeder og historier, der kommer fra de internationale nyhedsbureauer.

"Langt det meste af det materiale, vi får udefra, kommer fra enten APTN eller Reuter, altså fra arbejdspladser, hvor vi i forvejen kender mange af medarbejderne og kender deres journalistiske kvalitet og etik. Men ud over det tror vi på, at de folk som bureauerne sætter på opgaverne, arbejder seriøst."

Ideen om at have lokale stringere mener hun ikke er en brugbar løsning.

"Som regel ved de lokale kontakter meget mindre om det, der sker lige rundt om hjørnet, end de fotografer og journalister, som bliver kastet ud i brændpunktet. Og når det hele først buldrer løs, er det sin sag at gå ud og finde en lokal stringer, som kan give sin vurdering af begivenheden, så det er ikke noget vi satser på," siger hun.

At det så alligevel sker, at der dukker falske historier op, specielt når der rapporteres fra krigszoner, er et problem, der diskuteres de internationale nyhedschefer imellem, fortæller hun.

Hvordan det skal imødegås, har hun ingen umiddelbar løsning på, andet end at satse på kritiske og opmærksomme journalister hele vejen igennem systemet, så de plantede hi-storier når at blive siet fra, inden de når igennem til folks stuer eller hurtigst muligt rettes op, hvis der er begået fejl i kampens hede.

Læs også: Når hurtigheden er det vigtigste og Stor troværdighed i de daglige nyheder

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen