En af sommerens helt store historier i medierne handlede om, at danskerne arbejder mere og har mindre fritid. Men medierne fortalte ikke, at flertallet stort set ikke arbejder flere timer.
"Mere arbejde presser familien," Politikens overskrift på forsiden den 3. juli. Historien blev taget op af flere andre medier i løbet af dagen.
"30 timers ekstra arbejdstid," skrev Ritzau til nyhedsrullen.
"Vi bruger stadig mere tid på arbejdet end derhjemme," lød oplægget i 8-Radioavisen.
"Danskerne arbejder som aldrig før, viser statistikkerne," sagde speakeren op til et fokus-indslag i TV 2s sene nyheder.
Politikens forsidehistorie, om at danskerne arbejder mere, nåede hele vejen rundt i mediemaskinen denne sommerdag. Så stort set alle danskere fik indtryk af, at de arbejder mere end før.
Men i bedste fald var historien stærkt misvisende.
Flertallet, de fuldtidsansatte, arbejdede kun tre timer mere om året i 2000 end i 1995. Det vil sige, at et fuldtidsjob i snit var 1488 timer om året i 2000 mod 1485 i 1995. Det viste tallene fra Danmarks Statistik altså også, hvis man regnede på dem. Men det var der ingen journalister, som fandt på at gøre.
"Det er et klassisk eksempel på, at journalisters tolkninger af statistikker går for vidt," siger professor Jørn Henrik Petersen, der leder journalistuddannelsen på Syddansk Universitetscenter.
Det var professoren, som blev opmærksom på den misvisende historie, da han i sommerferien regnede tallene igennem.
"Det stred mod den historiske realitet. Arbejdsugen er blevet kortere og ferien længere, så der måtte være en forklaring på, at vi samlet set arbejder mere."
Flertallet arbejder ikke mere
Historien blev til, da Danmarks Statistik (DS) den 29. juni offentliggjorde regnskabet for arbejdstid for første kvartal 2001.
Her kunne man blandt andet læse, at de beskæftigede i år 2000 i gennemsnit arbejdede 30 timer mere om året, end de gjorde i 1995.
"Det svarer med andre ord til, at alle landets beskæftigede arbejdede næsten en uge mere, end de gjorde for fem år siden," skrev Politiken.
Men det gjorde alle landets beskæftigede ikke.
Tværtimod arbejdede en fuldtidsansat i gennemsnit kun 3 timer mere om året i 2000 end 1995. Det kunne man regne sig frem til ved at læse de kvartalsvise arbejdstidsregnskaber fra 2000. Set i et længere perspektiv er den gennemsnitlige arbejdstid for ansatte i industrien fra 1960 til i dag faldet med omkring 25 procent. Det viser tal fra Finansministeriets redegørelse "Danmark som foregangsland – Service og arbejde".
Ifølge Danmarks Statistik dækker stigningen i den samlede arbejdstid over, at der er blevet flere, som har mere end ét job, og at der måske er blevet færre deltids-ansatte. Det er kun "måske", fordi DS ikke kan beregne det.
Det er Michéle Naur, fuldmægtig i DS, der har lavet statistikken, og hun var også kilde i Politikens historie den 3. juli. Hun erkender, at historien burde have været en anden.
"Historien burde nok have været, at flertallet stort set ikke arbejder mere. Og at stigningen i den samlede arbejdstid skyldes, at antallet af job er steget endnu mere end beskæftigelsen. Men som gennemsnit er det korrekt, det som Politiken har skrevet. Man skal også huske på, at arbejdstidsregnskabet kun tæller de registrerede timer, og ikke sort arbejde og ubetalt overarbejde."
Hvorfor prøvede du ikke at fortælle den anden historie til journalisten i stedet for?
"Vi fremlægger tallene og lader andre om at fortolke dem," siger Michéle Naur, som på daværende tidspunkt ikke havde lavet beregningerne, som viser, at flertallet ikke arbejder mere.
Men det er ikke så nemt at nå frem til, at flertallet stort set ikke arbejder mere. JOURNALISTEN brugte to arbejdsdage på at få tallene forklaret af Danmarks Stati-stik.
Selv om det er svært, er det in-gen undskyldning for, at journalisterne konkluderer, at vi alle sammen arbejder mere, mener Jørn Henrik Petersen:
"Det skriger jo mod himlen, at mediernes konklusion ikke holdt. Journalisterne bør da forsøge at forklare læserne, hvordan samfundet hænger sammen."
Kritikken afvises
Men kritikken preller af på Politikens erhvervsredaktør, Claus Skovhus, som var ansvarlig for avisens dækning af historien.
"Vi opfatter Danmarks Statistik som en troværdig kilde, og når DS kommer med tal, som er overraskende, så er det en historie, som vi skal bringe i Politiken," siger Claus Skovhus.
Men er det ikke forkert at konkludere, at danskerne arbejder mere, når flertallet ikke arbejder mere?
"Som jeg husker historien, så handlede det om, at familierne var blevet mere og mere presset, hvilket sagtens kan finde sted, selv om det enkelte menneske i forhold til overenskomsten har fået en kortere arbejdsuge," siger Claus Skovhus fra sin ferie uden mulighed for at genlæse artiklen eller tjekke de oprindelige tal fra Danmarks Statistik.
Også TV 2 Nyhedernes redaktionssekretær Karin Laursen verfer kritikken bort. Hun havde det redaktionelle ansvar for 22-udsendelsen den 3. juli, hvor TV 2 bragte arbejdstidshistorien som en fokus-historie med reportage og live-interview.
"Hvis vi havde haft oplysnin-gen om, at flertallet stort set ikke arbejder mere, så havde vi taget den med. Men vi har ikke tid til at bruge en hel dag på at regne tallene igennem," siger Karin Laursen.
Det første, I siger i fokus-indslaget, er, at danskerne arbejder som aldrig før. Giver det ikke indtryk af, at hver enkelt dansker arbejder meget mere end tidligere?
"Nej, vi fortæller, at det siger statistikkerne, og så ved folk godt, at det er et gennemsnit," siger Karin Laursen.
Uden perspektiv
Politiken og TV 2 sender altså kritikken videre til Danmarks Stati-stik. Det møder ikke forståelse fra professor Jørn Henrik Petersen.
"Medierne har gennem de sidste par år fortalt os mange gange, at vi begynder for sent på arbejdsmarkedet, trækker os for tidligt tilbage, og at der ikke er råd til at sænke arbejdstiden yderligere. Hvorfor sætter journalisterne ikke historien ind i den sammenhæng?" spørger professoren.
Kun en uge før artiklen i Politiken havde RB-Børsen bragt en artikel med overskriften Danskerne arbejder mindre og har mere ferie. Her blev fremlagt tal fra EIRO (European Industrial Relations Observatory), som hvert år gennemgår arbejdsvilkårene i de europæiske lande. Den statistik viste, at kun franskmændene arbejder mindre end danskerne.
"Journalisterne kunne ved et enkelt opslag i POLINFO have fået flere hundrede avisartikler om danskernes arbejdstid, som ville have sat deres historie i perspektiv," siger Jørn Henrik Petersen.
På trods af, at Politikens historie var sat op som et tema over en hel side inde i avisen, mener Erhvervsredaktøren fra Politiken ikke, at perspektivet til dagspressens øvrige historier skulle med.
"Journalistisk skal ses over en lang periode. Vi beskæftiger os med dagens vigtigste nyheder. Når arbejdstiden eller ferien bliver forlænget i forbindelse med overenskomsterne, så giver vi en fyldig dækning. Når DS oplyser, at danskerne arbejder mere og mere, så skriver vi den nyhed, fordi det er overraskende i forhold til den gængse opfattelse. Vi kan ikke i hver eneste historie skrive den fuldstændige baggrund, komme med den skarpe analyse og trække de historiske perspektiver frem," svarer Claus Skovhus.
Karin Laursen fra TV 2 Nyhederne mener heller ikke, at det store perspektiv manglede i TV 2s historie:
"Vores historie handlede ikke kun om, at danskerne arbejder mere, men også om at nogle danskere arbejder mere, end de har lyst til. Den historiske udvikling er ikke interessant for dén historie."
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Flere undersøgelser viser, at mange danskere arebjder flere timer om ugen og ikke kan leve op til Cepos-regeringens forventninger om at arbejde flere timer om ugen, så de rige kan slippe billigere i skat. Efter fyraften vender jeg tilbage til sagen.