TvDanmark strammer op

TvDanmark erkender, at tv-stationen har sendt tv-programmer, hvor sponsorerne har haft indflydelse.

TvDanmark erkender, at tv-stationen har sendt tv-programmer, hvor sponsorerne har haft indflydelse.

  • TvDanmark strammer nu op omkring tv-programmer, hvor de medvirkende virksomheder har betalt for programmet. Det sker, efter at JOURNALISTEN i det seneste nummer afslørede, at tv-stationen ikke har overholdt radio- og tv-loven, da sponsorerne har haft indflydelse på programmerne.

Producenterne af TvDanmarks programmer har fået en meddelelse fra TvDanmark om, at stationen ikke vil acceptere gentagelses-tilfælde.
»Fremover skal vi kunne fremvise erklæringer fra de medvirkende virksomheder, hvoraf det fremgår, at der ikke er betalt for tv-programmet. Samtidig skal TvDanmark have programmet til gennemsyn en uge før udsendelse,« fortæller Jan Kanstrup fra Kanstrup Commercial TV til JOURNALISTEN. Hans firma havde produceret programmer, som, ledelsen af TvDanmark nu har erkendt, var i strid med loven.
Selv mener han ikke, at programmerne har været ulovlige, men at hans firma blot har skrevet nogle breve til kunderne med en ordlyd, som med rette kunne give indtryk af, at de medvirkende havde indflydelse på tv-programmet.
»Det er uheldigt, at vi har skrevet de forkerte breve,« siger Jan Kanstrup.
Han vil fortsat lave video-produktioner for firmaer, hvor video-materialet samtidig bruges til tv-programmer til TvDanmark. Firma-videoen og tv-programmet vil i fremtiden blot ikke være identiske.

0 Kommentarer