Omkring 40 journalister er ansat med løntilskud. 'Tvangsaktivering' kalder nogle det og beskriver det som en smutvej for arbejdsgivere til billig, veluddannet arbejdskraft. Andre ser det som et springbræt for karrieren.

LØNTILSKUD. Skriv artikler og pressemeddelelser, vedligehold websiden – en stribe krav til ganske almindeligt journalistisk arbejde. Men det er ikke almindelige stillingsopslag, kravene dukker op i. Stillingerne er kun til arbejdsløse journalister i den såkaldte aktiveringsperiode – den fase, man kommer ind i efter sammenlagt et års arbejdsløshed.

Zoologisk Museum, Roskilde Dampradio, Erhvervs-rådet Lolland-Falster og Brenderup Højskole er blandt de steder, der i den seneste måned har efterlyst journalister med løntilskud. Opslagene har været på Journalistforbundets webside – og har affødt kritiske reaktioner på årets delegeretmøde.

»'Du må gerne have interesse for dyr' – det har jeg – 'og arbejdet består i kommunikationsarbejde over en bred front' – det er jeg god til.« Gunni Busck, journalist fra København, læste fra delegeretmødets talerstol højt fra en annonce fra Zoologisk Museum. Desværre var det ikke en stilling til ordinær løn, men en stilling med løntilskud.

Gunni Busck, 58 år, er selv i aktivering. Han laver en hjemmeside og et tidsskrift for Kulturhuset Assistens på Nørrebro:

»Det er dybt interessant, jeg får bare ingen penge for det,« siger han og tilføjer, at han heller ikke tror, stillingerne fører til egentlige job, men er en lige vej til bistandskontoret.

Gunni Busck krævede, at forbundet tager sagen op. En lidt blødere formulering, om at forbundet skal »arbejde for« at aftale lønnen på sådanne arbejdspladser, blev vedtaget.

Der findes stillinger med løntilskud både i det offentlige og hos private. I det offentlige er lønnen på niveau med dagpenge, blot er det ugentlige timetal lidt lavere. Hos private gælder mindstelønnen på overenskomstområdet, men arbejdsgiveren kan få op til 9.500 kroner i tilskud om måneden.

Journalistforbundets næstformand, Fred Jacobsen, ser flere muligheder end farer i ordningen.

»Når vi har en dimittend-ledighed på 35 procent et år efter, at de er færdige, så er jeg ikke sikker på, at vi har råd til at have en holdning om, at vi ikke vil prøve noget andet. En aktivering kan måske være et springbræt, det vil og kan vi ikke afvise,« siger Fred Jacobsen.

Et tjek af de tre nyeste stillingsopslag viser, at der er svingende interesse for stillingerne.

Zoologisk Museum i København har i løbet af kort tid fået otte ansøgere. Det er første gang, museet prøver at ansætte en journalist med løntilskud.

Lokalradioen Roskilde Dampradio havde ti dage efter opslaget endnu ikke fået én henvendelse. Radioen er ikke kommerciel og kører ved hjælp af frivillig arbejdskraft og medarbejdere med forskellige tilskud.

Erhvervsrådet Lolland-Falster har været ude for at finde en journalist med løntilskud for første gang. De første er inviteret til samtale.

»Jeg håber at kunne hjælpe en arbejdsløs kollega med at udvikle nogle kompetencer,« siger Erhvervsrådets informationschef Kim Barren, der selv har været journalist i 17 år. Han mener, der er gode muligheder for at udvikle sig hos Erhvervsrådet, der har syv medarbejdere.

Jakob Thygesen er en af dem, der betragter aktiveringsordningen som et springbræt. Han afslutter snart et ti-måneders forløb på DR-Kultur til dagpengesats. Efter cand.comm.-studiet på Roskilde Universitetscenter arbejdede han som freelancer for blandt andet P3, men da der skete ændringer, gled han ud og valgte at gå i aktivering.

Efter at være blevet oplært i at lave tv indgår han nu på lige fod med de andre på DR-Kultur-redaktionen.

»Jeg har lavet en masse ting, dem vil jeg tage på et bånd og under armen, når jeg skal ud at søge job,« siger Jakob Thygesen.

Tiden hos DR har både givet ham erfaringer og forbindelser.

»Jeg føler mig meget bedre rustet. Og så er det sjovt,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan ikke se, hvordan jeg skulle vende det her til noget negativt. Bortset fra at jeg arbejder gratis.«

Stigning i aktivering:

År medlemmer ledige % aktiveret**

1989 5505 140 7,4 –

1990 5678 442 7,8 –

1991 5878 485 8,3 –

1992 6102 571 9,4 –

1993 6356 561 8,8 –

1994 6584 571 8,7 –

1995 6845 594 8,7 –

1996 7050 531 7,5 26

1997 7287 510 7,0 18

1998 7705 524 6,8 19

1999 8092 522 6,5 16

2000 9074 791 8,7 20

2001 9363 872 9,3 18

2002 9363 1157 12,4 19

2003 10260 1500 14,6 36

2004 15-15,3* 42

* 2004 er anslået
**Ikke opgjort før 1996

Antallet af journalister i aktivering stiger med ledigheden. Tallene stammer fra Arbejdsformidlingen (AF).