Det er nemmere for TV Avisen at blive kåret som Danmarks mest troværdige medie end for små eller regionale medier. Det viser faktatjek af undersøgelse af danske mediers troværdighed.
En undersøgelse blandt 1.000 danskere lavet af kommunikationsbureauet Burson-Marsteller kårede i sidste uge TV Avisen som Danmarks mest troværdige medie. I debatten her på journalsten.dk blev der spurgt til, hvor de mindre regionale medier befandt sig på listen.
Nu har Detektor på P1 lavet et faktatjek af undersøgelsen, som er foretaget af analysefirmaet YouGov. Og faktatjekket viser, at undersøgelsen ikke tager højde for, hvor udbredt mediet er – ligesom der heller ikke blev stillet krav om, at den enkelte dansker skulle kende mediet, før de skulle sætte karakter på troværdigheden.
I Detektor medgav analysechef Lars Gylling fra YouGov, at man ikke kan bruge undersøgelsen til at sige, hvilket medie der er det mest troværdige, men hvilket medie der har den største andel af danskere, som betegner det som troværdigt. Men andre ord er det nemmere for TV Avisen at blive Danmarks mest troværdige medie end TV2 Østjylland.
»Hvis du er et mindre kendt medie, er det sværere at få en meget stor andel af danskerne, som siger, at de har stor tiltro til dig,« siger Lars Gylling, der også kalder det for en "journalistisk stramning", når man kalder TV Avisen for det mest troværdige medie.
»Det, vi måler, er folks subjektive vurdering af, hvilket medie de har størst tillid til,« forklarer han.
I december måtte analysechef Lars Gylling i Detektor medgive, at en undersøgelse af Radio 24Syvs lyttertal heller ikke var helt præcis. Dengang hed det sig, at 13 procent af den voksne befolkning havde lyttet til Radio 24Syv. Det korrekte tal var 9,6 procent.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den statistiske værdi opstår i undersøgelsen, lige som markedsværdien er resultat af bestræbelserne på at afdække den: www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-175.pdf
Resultatet af undersøgelserne afhænger i påfaldende grad af hvem der spørger, hvordan der spørges, og hvem der af spørgeren bliver sat i rollen som beskriver af …:
”Goddag, vi er ved at lave en undersøgelse for (kirken, medierne, (social)
demokratiet?)
Tror de på Gud?
Mener de, at et spørgeskema kan formuleres på en måde, så det ikke præger resultaterne af undersøgelserne?
Tror de på opinionsundersøgelser?
Hvorfor i alverden spilder de deres tid på at svare på noget, som ikke
fører til noget?
(søg på ”Opinion statistisk ligevægt”)
Det store spørgsmål er, om alle disse opinionsundersøgelser afslører andet end troen, troen på forbrugeren, forvekslingen af forbrugeren af medier, budskaber, varer (efterspørgsel) med gud, behovet for det at være på!
(søg på ”Forbrugeren er gud”)