TV2 laver akademi

 

 

"Det er et pay back til produktionsmiljøet," siger TV2s programredaktør Marianne Kjær om det nye TV2-Academy. Akademiet er en kursusrække for de cirka 50 produktionsselskaber, som er tilknyttet TV2. Stationen laver selv nyheder og sport, mens resten af sendefladen fyldes af købte programmer.

Det er tilrettelæggere, fotografer og klippere fra de 50 produktionsselskaber, der nu får mulighed for at udveksle erfaringer om vejen fra ide til succes. Marianne Kjær nævner Den 6. sans og Alt På Spil som eksempler på TV2-succeser, der kan inspirere.

"Det er ikke en ensretning af programmerne, men en mulighed for at udveksle erfaringer og diskutere, hvorfor nogle programserier er mere populære end andre," siger Marianne Kjær.
Den 13.-16. juni skal de første 40 deltagere på kursus med temaet "Tilrettelæggelse af TV2-programmer".

Læs også: Input 2003,TV2 kontrakt på vej og Svær men nødvendig

0 Kommentarer