TV2-chef: Høj løn i tv-branchen er et problem

Der bliver lavet så meget dansk produceret fjernsyn, at lønningerne er kommet op i et usundt niveau, mener TV2s underholdningschef. "Vi kaster om os med guld og stjerner."

Der bliver lavet så meget dansk produceret fjernsyn, at lønningerne er kommet op i et usundt niveau, mener TV2s underholdningschef. "Vi kaster om os med guld og stjerner."

Der er så meget gang i de danske tv-produktionsselskaber, at det har sat et usundt højt lønniveau, som kan skade tv-branchen på længere sigt.
Det sagde TV 2s underholdningschef Gitte Madsen i dag under en debat på TV Festivalen i København.

"Vi er kommet op i nogle lønninger, der er så høje, at det kan gå ud over det, vi kan vise på skærmen. Hvis det usunde lønniveau fortsætter, kan vi få problemer om nogle år."

Ifølge Gitte Madsen fortjener medarbejderne den bedste løn, de kan få.
"Men lige nu kaster vi om os med guld og stjerner."

Fra praktikant til chef på et år

Lars Ellegaard, aktualitetsredaktør på SBS, sagde at for medarbejderne er mulighederne for en hurtig karriere optimale.
"Ham, der kom ind med croissanter i forrige sæson er nu ham, der svinger pisken."

Statistikerne for medlemmer i TV Gruppen viser, at lønnen stiger med 7-10 procent om året.

I debatten deltog otte tv-redaktører, og der var bred enighed om, at der mangler folk i disse år. Når de skal sige ja til nye idéer til tv-programmer er det derfor vigtigere end nogensinde, at tv-produktionsselskaber kan vise, at de har de rigtige folk til at løfte opgaven.

Ifølge fakta- og dokumentarredaktør på DR Thomas Breinholt er tryk under kedlerne lige nu. Og der kommer kun mere.
"Der kommer for få folk ud fra tv-tilrettelæggeruddannelserne, og jeg ved ikke, hvordan vi skal trylle flere frem."

1 Kommentar

Tommy runge
10. JULI 2016
Hvornår er nok,nok. Lige så
Hvornår er nok,nok. Lige så snart i fandt ud af,at jeres lønninger, ville give jer dårligere tv udsendeseler, med masser af genudsendelser og faldende seer tal, burde i sadel om.