Natos talsmand under Kosovo-krigen Jamie Shea mener, at tv kontrollerer krige. "Hvis du kan styre befolkningernes følelser, kan du også styre den politiske proces. Derfor er tv så vigtigt."

"I løbet af de sidste fem år er 1,5 millioner mennesker blevet dræbt i borgerkrigen i Zaire. Ingen mennesker ved det, for det har ikke været på tv."
Jamie Shea lagde ud med et hårdt udsagn og kiggede rundt på de 200 tilhørere. Han havde fået deres fulde opmærksomhed.
I 78 dage i træk præcis klokken 15 trådte Jamie Shea op på et podium i Bruxelles og informerede verdenspressen om Natos aktioner i Kosovo. Han blev Natos ansigt under konflikten.
På FagFestivalen trådte han igen op på et podium. Denne gang dog for at fortælle om de mediestrategiske overvejelser bag sine pressebriefings.
Med eksemplet fra Zaire ville Jamie Shea antyde tv-mediets magt. At tv er med til at skrive verdenshistorie. Havde tv dækket konflikten i Zaire, var den ikke kommet til at foregå i stilhed. Jamie Shea understregede, at tv også spillede en altafgørende rolle under Kosovokonflikten, og dermed i høj grad var med til at bestemme resultatet af krigen.
"Hvis du har befolkningens følelser bag dig, har du også den politiske opbakning til at fortsætte. Billeder er utroligt meget stærkere end avisernes skrevne historier, derfor spiller tv en afgørende rolle. Tv er et krisestyringsværktøj, og vi forsøgte at bruge det til at sikre, at befolkningerne bakkede op om aktionerne."
På pressemøderne under konflikten viste Nato film af fjernstyrede bomber, der ødelagde broer. Af ødelagte landsbyer, brændt ned af jugoslaviske styrker. Af flygtninge på grådens rand.
Milosevic havde smidt alle udenlandske journalister ud, så Nato kunne ikke vise landet indefra, selvom man gerne ville vise de albanere, som den jugoslavi-ske hær havde dræbt. Det ville ifølge Shea have sikret den folkelige opbakning.
"Vi viste billeder af Nato-aktioner og fortalte, hvad modparten gjorde ved Kosovo-albanerne. Det var ikke optimalt, fordi der manglede billeder til at understøtte vores ord, og der var indimellem kriser."

Farlige fejl
Under konflikten kom Nato ved en fejl til at bombe en traktorkonvoj med civile kosovo-albanere. Billederne af døde civile blev vist over hele verden. Det var de første billeder af døde fra konflikten, og det var Nato, der stod bag. I Tyskland styrtdykkede den folkelige opbakning til bombardementerne med 32 procent dagen efter.
"Nato havde begået en fejl, og pludselig var hele missionen under pres. Kosovo-albanerne selv støttede fortsat bombardementerne, og i forhold til selve missionen var der intet ændret. Nato var ikke ved at tabe, men befolkningerne kom i tvivl på grund af tv-billeder af dræbte civile, og derfor var hele Natos mission alligevel i fare."
Den oplevelse fik Jamie Shea og hans folk til at skærpe deres taktik. For at forsøge at sikre sig kontrollen med, hvad medierne beskæftigede sig med, blev Nato mere offensive.
"Vi lærte mange ting undervejs. Men det vigtigste var nok, at vi altid skal have nyheder parat. Hver gang vi ikke havde nyheder at fortælle, hev tv-selskaberne eksperter ind i studiet, der kunne forholde sig kritisk til Nato og vores metoder. Hver gang vi selv havde nyheder, fortalte tv om dem. Det var klart til vores fordel."
"Tv skævvrider, hvad der foregår i en konflikt, fordi vi ser så uendeligt lidt af virkeligheden. Natos succes skyldes ting, man ikke kan vise på tv. Sammenhold, vedholdenhed og at russerne gik ind og forhandlede. I befolkningens øjne var det bombardementerne, fordi det var det, de så. Jeg mener, vi klarede vores job udmærket."