I går kom det frem, at både DR og TV 2 reagerede meget prompte ved hhv. at genindspille en række scener i den nye dramaserie Sommer samt helt at skrotte familiejulekalenderen Mikkel og guldkortet, som skulle have været sendt til jul, da tv-stationerne opdagede, at en af skuespillerne netop havde fået en sex-dom.

DR og TV 2 ønsker ikke at promovere rollemodeller, som har belastende domme i bagagen.

I dag er den altid højtråbende Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa, som står bag familiejulekalenderen, i offensiven ved at beskylde tv-stationerne for at overreagere.

Sagen er den, at man sagtens kan forstå Peter Aalbæks pointe, men nu er han nok ikke med sin indimellem ret aparte og grænsebrydende opførsel ikke lige den person, som bedst er i stand til at vurdere, hvordan DR og TV 2 skal agere ud fra det faktum, at tv-stationernes publikum er hele landets befolkning på én gang og derved i sagens natur bør lægge sig på en mindre avantgardistisk og provokerende linje – ikke mindst fordi der var tale om netop en familiejulekalender samt en stort opsat dramaserie og ikke et perifert og obskurt nicheprogram på DR2 kl. 2 om natten.

Aalbæks tanke om, at en betinget dom, som den pågældende skuespiller har indkasseret, er en advarsel er for så vidt sympatisk nok, og det burde i høj grad også gælde, hvis den pågældende havde haft en hvilken som helst anden funktion på settet end netop som skuespiller.

Men massemedierne har i den grad et medansvar, når man udvælger personer til at blive kendisser, og som derved i vores komplet mediefokuserede tidsalder bliver rollemodeller for en masse mennesker, især unge, uden at de egentlig har gjort sig fortjent til det udover at være kendte. Men netop i en tid, hvor det især blandt de unge er det højeste opnåelige i verden at blive kendt, er det selvfølgelig fuldstændig afgørende, at man ikke skaber kendisser, som ikke kan finde ud af i det mindste at overholde samfundets spilleregler. Man skal selvfølgelig ikke dømmes ude for altid på grund af én forseelse, men massemedierne bør ikke sætte vedkommende frem som et forbillede og en rollemodel. Faktisk har medierne i alt for mange år ikke været villige til i tilstrækkelig stort omfang at påtage sig det ansvar, der er forbundet med funktionen at være et medie med massiv gennemslagskraft.

Derfor er det fint, at DR og TV 2 siger nej til at lægge navn og sendeflade til personer, som har problemer med at indordne sig, – simpelthen fordi det i dag opfattes som en belønning at være kendt, som det højeste niveau af menneskelig eksistens. Det har medierne arbejdet ihærdigt for i mange år i deres idoldyrkelse – godt hjulpet på vej af diverse filmselskaber, herunder Zentropa.