Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:38 14.07.2021 Anna Sol Jørgensen

Tv-stationer i Georgien lukker i 24 timer i protest over angreb på journalister

Fire uafhængige tv-stationer i Georgien suspenderer deres udsendelser i 24 timer fra i dag.

Det sker i protest over en række angreb på journalister under en demonstrationer for LGBT-rettigheder i landet i sidste uge. Angrebene, der blev udført af moddemonstranter, har kostet dem 37-årige tv-fotograf Alexander Lashkarava livet.

Den afdøde fotograf arbejdede for mediet Priveli, der er blandt de fire tv-stationer, der lukker ned i 24 timer. Derudover vil skærmen også gå i sort hos Formula, Mtavari og Kavkasia.

De har sammen udsendt en udtalelse, hvor de kræver, at premierminister Irakli Garibashvili går af. Han er tidligere blevet beskyldt af mediefolk for at stå bag de voldelige grupperinger, der angriber journalister.

“Garibashvili må træde tilbage. Alle, der angreb journalister den 5. juli, skal retsforfølges,” lyder det i opslaget, der går igen hos alle fire stationer.

 

 

SENESTE NYT

Flere nyheder