TV på mobilen har premiere på fredag i Norge

Tre af de største - og konkurrerende - tv-selskaber i Norge går nu sammen om at lancere tv direkte til mobilen. På fredag er der premiere på seks gratis-kanaler, som kan ses på farten.

Tre af de største – og konkurrerende – tv-selskaber i Norge går nu sammen om at lancere tv direkte til mobilen. På fredag er der premiere på seks gratis-kanaler, som kan ses på farten.

Normændene får nu fri adgang til seks tv-kanaler på deres almindelige mobiltelefon – hvis ellers mobilen er udstyret med den rette tv-standard.

NRK, MTG/Viasat og TV 2 Norge har fredag premiere på de første seks gratis tv-kanaler tranmitteret specifikt til mobiltelefoner.

De nye tv-kanaler går under navnet MiniTV, og blandt de nye mobil-kanaler er de velkendte fra de tre selskaber, som har dannet fællesskabet Norges Mobil TV AS.

Allerede fra på fredag kan omkring 1,4 millioner nordmænd i Oslo og det centrale Østland se med.

Inden længe ventes i alt ni kanaler at indgå i pakken: Heriblandt NRK1, NRK3 og en særlig kanal fra NRK produceret specifikt til mobiltelefonen.

Stik imod EU Kommissionens beslutning har Norge valgt DMB standarden til mobilt tv. I Danmark bruges DVB-H standarden, som EU anbefaler.

0 Kommentarer