Tv-nyheder præget af fejl

Hvert femte indslag i TV Avisen er fejlbefængt. Det er rundt regnet dobbelt så mange fejl, som finder frem til dagspressens spalter. ”Det kan hænge sammen med, at der i aviserne oftest er bedre plads til at forklare og få flere forbehold med,” skriver lytter- og seerredaktør på DR, Jacob Mollerup
14.02.2013 · 11:07

Hvis de danske tv-nyheder skulle op til afsluttende eksamen, ville de ikke kunne bestå til et 12-tal. Langt fra.

En undersøgelse af lektor Mark Ørsten og professor Anker Brink Lund viser, at hvert femte indslag i tv-nyhederne indeholder større eller mindre fejl.

”Den fejlprocent, som undersøgelsens eksempler tyder på, svarer ikke til DR’s ambitioner på området,” skriver lytter- og seerredaktør på DR, Jacob Mollerup.

Mark Ørsten og Anker Brink Lund har set på troværdighed og etik i danske medier – herunder DR. Undersøgelsen bygger bl.a. på udsagn fra 547 kilder og medvirkende, og den tager udgangspunkt i indslag og artikler fra en uge i november 2011. Først til efteråret vil undersøgelsen blive offentliggjort, men Mollerup har for egen hånd gennemgået de 33 indslag, som indgår i undersøgelsen.

”Den bekræfter, at kildernes vurderinger af de faktuelle fejl er relevante,” skriver han.

Fejlene falder i to hovedgrupper – fejl i navne og titler og forkerte faktuelle oplysninger.

Ifølge Mollerup er halvdelen af kritikken fra kilderne ikke graverende, da den efterlyser flere oplysninger og flere nuancer i indslagene.

”Den anden hovedgruppe af kilder (der er en del sammenfald) kommer med en relevant kritik af, at indslaget gav en noget misvisende fremstilling. Det er ikke noget, som handler om manipulation eller væsentlig skævvridning, men snarere hvad man kan beskrive som en saglig diskussion om indslagets kvalitet,” skriver Mollerup, inden han fokuserer på to indslag, hvor kritikken er væsentlig.

”I to indslag er der tale om en væsentlig kritik af fremstillingens troværdighed. Emballeringen af et konkret produkt beskyldes på et forkert grundlag for at være farlig (det blev rettet af Tv-Avisen dagen efter) samtidig med, at en undersøgelse om samme emne gengives klart uforsvarligt. Et andet indslag forklarer prisudviklingen på diesel vildledende og uden troværdige kilder.”

Mollerup konkluderer, at ”man kan aldrig lave nyhedsdækning uden efterfølgende kritik. Men for hver enkelt af de tre nævnte kategorier er der god grund til at arbejde systematisk med at reducere problemerne.”

Kommentar

14/02/2013 - 12:57

Max Kim Tobiasen

"Mollerup konkluderer, at ”man kan aldrig lave nyhedsdækning uden efterfølgende kritik. "

Man kunne jo for eksempel lave indslag uden fejl, så ville kritikken nok være noget mindre. Jeg troede det var det journalister fik deres løn for, men jeg tager måske fejl?

14/02/2013 - 16:30

Jacob Johansen

Og så er der de artikler, som er uforståelige. Er de med i undersøgelsen?

Tag nu nærværende artikel. Først læser vi, at fejlene falder i "to hovedgrupper" - navne/titler og faktuelle fejl. Men halvdelen af kritikken er ikke graverende, får vi så at vide. Hvilken halvdel - navne/titler? Næ, for så hører vi pludselig om "den anden hovedgruppe". Forvirringen er total.

(Men der er sikkert ingen fejl i artiklen.)

19/02/2013 - 12:44

Jacob Mollerup

De to hovedgrupper er forklaret nærmere i beretningen for 2. halvår, der kan findes på dr.dk/etik.
Samme sted kan man også se min beklagelse af, at jeg selv har bidraget til fejlkvoten. Min kritik af det omtalte diesel-indslag (se artiklen ovenfor) var uberettiget.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02