Han blev kaldt 'Mr. 60 Minutes' efter det tv-program, som gjorde ham verdenskendt. En sand mester i borende og ubehageligt direkte spørgsmål. Men i weekenden sluttede livet for Mike Wallace. Se tv-indslag.
Han blev kaldt 'Mr. 60 Minutes' efter det tv-program, som gjorde ham verdenskendt. En sand mester i borende og ubehageligt direkte spørgsmål. Men i weekenden sluttede livet for Mike Wallace. Se tv-indslag.
Journalistveteranen døde lørdag i New Haven i Connecticut efter længere tids sygdom. Han blev 93.
Og netop programmet '60 Minutes', som han blev hyret til i 1968, vil for evigt være synonym med Mike Wallace. En mand, som i sin tid erklærede, at der ikke findes indiskrete spørgsmål – men i stedet udviklede en stil med nærmest at krydsforhøre folk.
Eller som ankermanden bag programmet 'Face the Nation', Bob Schieffer, sagde i søndag til New York Times:
"Han var en af tv-journalistikkens sande pionerer."
Wallace blev i øvrigt ved med at arbejde til en meget sen alder. Først i 2006 gik han på pension – kort efter sin 88 års fødselsdag.
Han fortsatte dog efterfølgende som en slags konsulent – eller correspondent emeritus, som han betegnede sig selv – for det, der havde udviklet sig til verdenshistoriens mest succesfulde tv-program.
Sammenlagt arbejdede han næsten 40 år på '60 Minutes', hvor han var med til at lave ca. 800 programmer. Og så sent som 89-årig vandt han sin 21. Emmy Awards.
Den enestående journalistiske fremgangsmåde fik i øvrigt en rolle i filmen "The Insider", hvor Christopher Plummer spiller 'Mr. 60 Minutes'.
Igennem sin karriere interviede Mike Wallace et hav af kendte og indflydelsesrige personer – fra Martin Luther King til Hugh Hefner. Og han nåede at interview alle amerikanske præsidenter siden John F. Kennedy blev myrdet – dog med undtagelse af præsident George W. Bush.
Her kan du se CBS' mindeindslag om Mike Wallace: "His Life and Legacy".
… og måske endnu bedre, Andy Rooney, om Wallace da han gik på pension.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.