search

TV i retten

Nyt lovforslag giver bedre muligheder for at fotografere, sende radio og tv fra retssalene i fremtiden. Pressen er delt i spørgsmålet.

Nyt lovforslag giver bedre muligheder for at fotografere, sende radio og tv fra retssalene i fremtiden. Pressen er delt i spørgsmålet.

»En landvinding … men der må opstilles nogle klare spilleregler, før retssalene åbnes i bred forstand.« (leder i JydskeVestkysten).
»Forvaltet på den rette måde kan forslaget både betyde en styrkelse af retssikkerheden og en bredere folkelig forståelse for, hvad der foregår i retssalene.« (leder i Jyllands-Posten).
»Selv om det principielt er en god ting med maksimal åbenhed, så er der grund til at tænke sig om en ekstra gang … Det må ikke i praksis udvikle sig til, at man som impliceret i en retssag ufrivilligt risikerer at optræde som dagens skurk i TV-dramaer fra retten.« (leder i Berlingske Tidende).
»Mere åbenhed vil altid være et gode, og vi har fuld tillid til at danske journalister har en så høj faglig moral, at de kan løse opgaven på en forsvarlig måde.« (leder i Ekstra Bladet).
Pressens tommelfingre vendes både op og ned ved udsigten til radio- og tv-transmissioner fra retssale. Op hos stort set alle for øget åbenhed. Ned hos en del på grund af risikoen for at udsætte uskyldige mennesker for de elektroniske mediers stærke eksponering. Det kræver et særligt sæt etiske regler, mener de sidste.
Ned vendte tommelfingeren også hos flertallet på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde i 1995. Her gik de delegerede imod
den vidtgående linie, som DJs hovedbestyrelse ellers havde lagt, hvor DJ skulle arbejde for at øge åbenheden i retsplejen ved, at der både måtte tegnes og laves foto, radio og tv fra retssalene.
I baghovedet på flere af nej-sigerne lurede de udenlandske erfaringer, typisk fra USA. Resultatet blev mere forbeholdent: ja til tegninger i retten, mens DJ fortsat skulle diskutere fotografers samt tv og radios adgang til retssalene.
Her, med udsigt til det næste delegeretmøde, opfordrer DJs formand Lars Poulsen (i den faglige kommentar på side 14) til »en mere offensiv formulering, der kan blive et bidrag til de danske traditioner, der skal skabes for fotografering og optagelser i retssalene.«
En offensivitet, formanden for pressefotograferne Hans Otto ikke umiddelbart er med på:
»Jeg er bange for dem, der ikke kan styre sig. Vi kan udmærket fortælle retshistorier uden at skulle fotografere inde i bygningerne. Hvis jeg var tiltalt ville jeg ikke bryde mig om at blive fotograferet i hoved og røv.«
Tankerne bag det lovforslag, som regeringspartierne har på trapperne, er, at der aldrig bliver en dansk O.J. Simpson-tv-føljeton. Aldrig en Roum-tv-retssag med detaljer om børn og incest. Aldrig vil danske seere opleve svage sexforbrydere udstillet for åben skærm. Det ligger ikke i den danske tv-tradition. Så dansk tv og radio bør kunne sende fra retssager, især når det handler om historiske og principielle sager.
Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra et udvalg under Justitsministeriet, som har gennemgået samarbejdet mellem retterne og pressen.
»Det er en opdatering af et gammeldags sæt regler, der stammer helt tilbage fra den tid, hvor der overhovedet ikke var tænkt på de elektroniske medier. Og en naturlig følge af princippet om offentlighed i retsplejen,« siger den radikale formand for retsudvalget, Bjørn Elmquist.

Dommeren bestemmer
I dag må radio og tv ikke sende fra retssager, medmindre dommeren giver tilladelse til det. Ligeledes må der hverken fotograferes eller tegnes i retten uden dommerens grønne lys.
Ifølge det nye forslag skal dommeren stadig gi-ve tilladelse, før der må optages lyd eller billeder i retten, men i lovforslagets bemærkninger vil der, i-følge Bjørn Elmquist, blive lagt op til, at dommerne skal vise større imødekommenhed, når de elektroniske medier ansøger om at sende fra retssager. Især bør de professionelle aktører – dommere, forsvarere og anklagere – være indstillet på at arbejde foran kameraer og mikrofoner, mens vidner og tiltalte bør kunne holdes uden for den elektroniske dækning, medmindre de selv ønsker at medvirke.
»Pedal-Ove ville sikkert gerne have haft transmitteret frifindelsen ved den særlige klageret,« siger Bjørn Elmquist.
Både DR og TV 2 er begejstrede for forslaget.
»Med adgang til retssalene vil vi i fremtiden gøre mere ud af vigtige mordsager. TVs tilstedeværelse kan medvirke til en større retsbeskyttelse og begrænse risikoen for fejltagelser,« siger TV 2s direktør Jørgen Flindt Pedersen til Berlingske Tidende. Her udtrykker TV-Avisens chef Lis M. Frederiksen også sin tilfredshed med, at de elektroniske medier ikke længere skal dække retsstoffet på de trykte mediers betingelser.
Formanden for dommerforeningen Jes Schiøler har i flere aviser advaret mod amerikanske tilstande. Og den pensionerede dommer Erik B. Neergaard frygter, (i et interview i Berlingske Tidende), at de anklagede sættes i gabestok som ekstra straf, og der vil falde dårligere domme, når proceduren ikke aflægges over for dommeren, men over for hele befolkningen.
»Det er en fordel for retssamfundet, at folk får en større viden om, hvad der egentlig foregår i de danske retssale,« replicerer Bjørn Elmquist.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen