Området med de sagnomspundne studier, der tidligere var en del af TV-Byen i 2860 Søborg, har fået nyt liv.
For den 1. maj er familier, par og studerende flyttet ind i de 188 nye lejligheder, som siden sensommeren 2021 er blevet til efter en større ombygning af de gamle studier.
Det skriver bygherren Deas i en pressemeddelelse.
”Der har været en spændende og udfordrende opgave at udvikle de gamle DR TV-Studier i Søborg, med respekt for bygningernes strukturelle begrænsninger såvel som den historie, de ikoniske bygninger bærer,” siger Milo Lillegaard Larsen, der er Senior Development Manager i Deas Asset Management.
I 2006 flyttede DR fra det ikoniske postnummer 2860 Søborg, hvorefter omdannelsen af TV-Byen til boligområdet Gyngemose Park begyndte.
Projekt Radio, som projektet kaldes, opføres i to etaper, hvor der i alt bliver udviklet 155 ungdomsboliger og 117 lejligheder på samlet set 12.300 kvadratmeter.