TV Avisen udfordrer DSB

TV Avisen lancerede tirsdag aften det indslag og den kritik, som DSB tidligere har advaret om vil udløse krav om berigtigelse og retsforfølgelse. (Opdateret 11:24)
02.12.2009 · 10:38

TV Avisen lancerede tirsdag aften det indslag og den kritik, som DSB tidligere har advaret om vil udløse krav om berigtigelse og retsforfølgelse. (Opdateret 11:24)

I et syv minutter langt indslag i går aftes klokken 21.00 konkluderede TV Avisen, at DSB har brugt "ufine metoder" til at vinde driften af Kystbanen. TV Avisen understregede, at der var "urent trav" omkring buddet, ligesom det på Dr.dk fremhæves, at konkurrencen er direkte "unfair" over for konkurrenterne.

Dermed tyder alt på, at TV Avisen - med tre måneders forsinkelse - har frembragt præcis den kritik af DSB, som DSB i begyndelsen af september havde held til at bremse med advokatbrev og direkte henvendelse til DR's ledelse.

»TV Avisen bragte hele den relevante kritik af DSB. Men DSB's ledelse vandt tid ved at true med retssager,« konkluderer freelancejournalist Lars Abild, der har leveret dele af dokumentationen til TV Avisen.

Der kan nu være lagt op til et brutalt opgør mellem DR og DSB. I det brev fra september, hvor DSB advarer DR om at bringe indslaget, hedder det lige ud:

"Bringer DR således en historie om, at der skulle være risiko for, at DSB har afgivet et utilstrækkeligt, ulovligt eller på anden måde unfair tilbud, vil en sådan historie være aldeles grundløs og stærkt misvisende, men ikke desto mindre egnet til at skade virksomhedens omdømme og muligvis true dens eksistens."

På den baggrund varslede DSB i brevet, at DR skal bringe en berigtigelse jævnfør de presseetiske regler.

Journalisten.dk har siden tirsdag aften forsøgt at få DSB til at kommentere, hvordan DSB vil reagere, men DSB har ikke svaret.

DSB varslede i brevet til DR i september tillige retsindgreb, hvis TV Avisen brugte interne fortrolige papirer fra DSB. Det gjorde DR.

I indslaget vises dokumenterne, samtidig med at det fremhæves, at "TV Avisen har fået adgang til disse fortrolige og interne papirer fra styringsgruppemøder, hvor DSB's topfolk i efteråret forberedte det endelige bud på Øresundskørslen."

Desuden har DR på Update udfordret DSB yderligere ved at citere fra dokumenterne.

I advokatbrevet fra september varslede DSB over for DR, at hvis DR mangfoldiggjorde fortroligt materiale, "så agter DSB at forfølge sagen gennem alle relevante klageinstanser samt ved domstolene kræve erstatning for lidt tab."

DSB understregede tillige over for DR, at DSB's bestyrelsesmedlemmer "risikerer straf efter aktieselskabsloven ... hvis de forbryder sig mod deres tavshedspligt og udleverer fortroligt materiale."

Heller ikke denne del af sagen har Journalisten.dk kunnet få kommentarer fra DSB til.

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04